"Aarhus for medborgerskab og fællesskab” er titlen på en kommende fælles strategi for forebyggelse af ensomhed på tværs af hele Aarhus Kommune", kunne man for nylig læse.

Ovenstående klinger dog ikke bare hult - det er nærmest en hån, når man nu læser oplægget til besparelser på socialområdet igennem.

Jeg forventer ingen forståelse for "bløde" værdier, såsom udsatte borgeres selvoplevede trivsel og livskvalitet, så jeg vil i stedet fokusere på, hvordan de skitserede besparelser i meget høj grad vil skabe øgede udgifter og udfordringer for Aarhus Kommune på længere sigt.

Den planlagte massakre på driftstilskud til de NGO'er, f.eks. Gallo Huset og Fundamentet, der ikke bare tilbyder samvær og rådgivning, men også i høj grad skaber arbejdspladser på særlige vilkår og bringer udsatte unge og voksne tættere på arbejdsmarkedet, vil betyde at færre kommer i job eller uddannelse, hvilket medfører øgede udgifter til kontanthjælp og førtidspensioner for kommunen.

De NGO'er, der støtter udsatte børnefamilier, f.eks. Home-Start, er med til at forebygge dyre anbringelser - og når man samtidig ser kommunens planlagte nedskæringer på egne tilbud til målgruppen, strider det jo imod enhver sund fornuft; Alle ved, at tidlig indsats nytter og sparer penge på den lange bane.

Også de børn, der allerede er anbragt, skal mærke sparekniven, så de bliver endnu dårligere stillet i voksenlivet, end det allerede er tilfældet. Igen; flere udgifter på den lange bane.

Det er en hån mod det tværsektorielle samarbejde at skære hårdt i hjælpen til psykisk syge voksne og derved skubbe bolden videre til regionen. For hvor går de psykisk syge hen, når deres frivillige eller kommunale væresteder og rådgivningstilbud lukker, og støtte reduceres? De havner i Fælles Akutmodtagelse på AUH Skejby, ofte med politiets mellemkomst. Men så er det jo selvfølgelig regionen og staten, der står med udgiften, indtil borgeren udskrives og belaster kommunen igen, fordi vedkommende er blevet mere syg pga manglende hjælp.

Summa summarum; Det her ender med at blive meget dyrt sparede penge, fordi besparelserne vender retur som en boomerang og rammer Aarhus Kommune i nakken i form af øgede udgifter til borgere, hvis problemstillinger bliver mere komplekse og kroniske pga manglende rettidig indgriben.

Jeg håber, nogen vil kigge på regnestykket igen med fremsynede briller på - for det her skaber kun øgede udgifter og større problemer.