Jeg er mental udfordret og har benyttet gennem årerne social støtte fra hjælpe
organisationer. Kofoed skole, Sind, Fundamentet, Gallokultur. Det er jeg meget taknemmelig for. Jeg kommer stadig til Sind fælleskaber og Gallokultur samt indimellem Gallo kriserådgivning. Her møder jeg samvær med andre udsatte, hvor jeg er accepteret. Jeg får også ny indsigt. Kommunens tilbud omkring fællesskaber er mange på lokalcentre samt ved kirker. Her møder jeg ikke det samme accept. Det betyder meget for bevarelse af selvværd at blive marginaliseret af det mere stabil befolkning. Så syg er jeg ikke men manglende selvværd stimulerer til atter en depression. Besparelser bliver muligvis billigere for kommunen men dyrere for regionen. Hvem eller hvad overtager det social arbejde som blive ydet af disse organisationer?