Jeg ønsker at lave en indsigelse imod nedlukningen af headspace pga. kommunale besparelser på socialområdet.

Jeg er og har været frivillig i organisationen i over to år som både frivillig ungerådgiver på selve centret, men jeg har også lavet workshops på folkeskoler, FGU og andre organisationer.

Igennem de to år har jeg oplevet utallige unge med svære fortællinger, der både igennem et længere samtaleforløb, men også bare én enkelt samtale har beskrevet over for os, hvor stor en hjælp det har været at tale med nogen. Mange unge lider bl.a. under ensomhed og svære venne- og familierelationer, hvor de ikke har nogen at komme til. Her er headspace et fantastisk sted at være, og det er magisk som rådgiver at opleve, hvordan de unge udvikler sig og efter samtalerne bl.a. beskriver, at de føler sig lettede og forlader lokalet med et stort smil, selvom de ankom med tårer i øjnene.

Vi oplever mange unge, som lider under lange ventetider til psykiatrien og ikke har ressourcerne til at betale for en psykolog eller privat psykiater. Vi tilbyder ikke behandling, men nogle at tale med igennem et samtaleforløb uden begrænsning i sessioner, og hvor forløbet ikke behøver at slutte, før den unge ønsker det. Det, vi hører fra de unge, er, at det er en kæmpelettelse undervejs i at blive anerkendt og høre for deres udfordringer - store som stå. Når kommunen og regionen ikke har mulighed og ressourcen for ubegrænsede samtaler med unge, ville det i mine øjne være uansvarligt at stoppe støtten til dette magiske tilbud, som styrker mange unges trivsel. Headspace har lavet studier og forskning på vores samtaler, der viser en effekt. Hos headspace griber vi de unge under deres store mistrivsel, og når en ung endelig har turde spørge om hjælp, kan det være afgørende, at de får den hjælp, de har brug for - hurtigst muligt. Og når de offentlige instanser ikke kan varetage denne rolle, er det vigtigt, at vi bliver ved med at være her. Jeg har flere gange under samtaler fået fortalt af den uge, at de er blevet opfordret til at opsøge headspace af bl.a. deres folkeskole- og gymnasielærere og praktiserende læger. Hvis de i stedet selv skulle varetage disse opgaver, ville det sætte en endnu større arbejdspres på dem, der i forvejen har travlt.

Jeg mener, at headspace bør bevares, da jeg igennem hver ung, jeg møder, oplever, hvor givende det er for unge, der er i mistrivsel, at de kan komme hos os. De møder nogle, der er nysgerrige på dem, deres liv og livsverden. Det mener jeg, at vi ikke må eller skal tage fra dem.