Fællesskabet Glad – Jysk Børneforsorg/Fredehjem - 13. marts 2026

Høringssvar vedrørende Omstillingsplan for socialområdet

Fællesskabet Glad afgiver hermed høringssvar til Aarhus Kommunes Omstillingsplan for socialområdet 2026.

Fællesskabet Glad er et frivilligdrevet fællesskabstilbud for unge og voksne med udviklingshandicap, der hører under foreningen Jysk Børneforsorg/Fredehjem. Vores formål er at skabe meningsfulde sociale fællesskaber, forebygge ensomhed og styrke deltagernes trivsel og livskvalitet gennem aktiviteter, relationer og trygge, kendte rammer.

Vi modtager alene §18-midler og ikke driftsstøtte. Vores høringssvar udspringer derfor ikke af egen økonomisk interesse, men af mangeårig erfaring med målgruppen og et ønske om at bidrage konstruktivt til bæredygtige og civilsamfundsorienterede løsninger på socialområdet.

Vi har forståelse for, at Aarhus Kommune står over for betydelige økonomiske udfordringer. Netop derfor er det afgørende, at omstillingerne ikke svækker de forebyggende indsatser, der på længere sigt reducerer behovet for mere indgribende og omkostningstunge løsninger.

Mennesker med udviklingshandicap er særligt udsatte i forhold til ensomhed og mistrivsel:

Danske undersøgelser dokumenterer, at mennesker med udviklingshandicap generelt har lavere livskvalitet, mindre social deltagelse og oplever en højere grad af ensomhed end den øvrige befolkning¹.

Analyser fra både VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Socialstyrelsen peger på, at mennesker med handicap møder strukturelle barrierer for deltagelse i foreningsliv og sociale fællesskaber².

Ensomhed i denne målgruppe er ikke et midlertidigt livsvilkår, men ofte en vedvarende risiko, hvis der ikke findes stabile, understøttende fællesskabsstrukturer.
Dette stemmer overens med vores praksiserfaring: For mange af vores deltagere udgør Fællesskabet Glad deres primære – og i nogle tilfælde eneste – sociale netværk. For de unge og voksne, der kommer hos os, er det en identitetsmarkør at være en del af Fællesskabet Glad.

Sociale fællesskaber er forebyggende:

Forebyggelse på det specialiserede socialområde handler ikke alene om træning i selvstændighed, men også om at forebygge social isolation, oplevelsen af ensomhed og mistrivsel.

Både KL og Socialstyrelsen dokumenterer, at tidlige og fællesskabsorienterede indsatser kan mindske behovet for senere, mere indgribende støtteforanstaltninger³.

Når sociale fællesskaber reduceres, flyttes udgifterne ofte blot til andre sammenhænge: øget støttebehov, flere indsatser omkring mistrivsel samt større pres på botilbud og pårørende.

Derfor bør sociale fællesskaber betragtes som en integreret del af den forebyggende socialpolitik – ikke som et supplement, der kan beskæres uden langsigtede konsekvenser.

Denne sammenhæng mellem sociale fællesskaber og trivsel anerkendes også indirekte i omstillingsplanen. I forslag 4.10 om afvikling af samværstilbuddet SORAS bemærkes det eksempelvis, at en lukning kan få konsekvenser for borgernes trivsel, idet afviklingen vurderes at kunne føre til øget ensomhed og isolation blandt borgerne. Netop dette understreger betydningen af stabile sociale fællesskaber for målgrupper på socialområdet.

Selvstændighed kan udvikles – sociale relationer kræver vedvarende strukturer:

Det er positivt, at omstillingsplanen lægger vægt på øget selvstændighed og færre støttetimer. Mange praktiske færdigheder kan udvikles gennem målrettet indsats.

Men forskning fra VIVE viser samtidig, at sociale relationer for mennesker med udviklingshandicap ofte kræver kontinuerlig understøttelse og ikke alene kan baseres på individuel træning⁴.

Social deltagelse opstår ikke automatisk. For mange i målgruppen vil etablering og vedligeholdelse af relationer være en livslang udfordring knyttet til selve funktionsnedsættelsen.
Hvis støtten til fællesskabsdeltagelse reduceres, risikerer man ikke øget selvstændighed – men øget isolation.

I omstillingsplanen fremgår det af forslag 3.7 – Øget flow i handicaptilbud, at ambitionen er, at flere borgere modtager indsatser, der passer til deres aktuelle behov og livsmestring, så færre borgere skal benytte mere indgribende tilbud. Denne ambition om øget selvstændighed er vigtig. Samtidig understreger den behovet for stabile sociale fællesskaber, som kan understøtte borgernes deltagelse i civilsamfundet, når de bevæger sig mod mindre indgribende støtteformer.

I den forbindelse er det også relevant at være opmærksom på forslag 4.20 om tilbagerulning af midler til aktiviteter og ledsagelse i Voksne, Job og Handicap. Aktiviteter og ledsagelse udgør for mange borgere en afgørende adgang til sociale fællesskaber. Hvis disse muligheder reduceres, kan det få direkte betydning for borgernes deltagelse i civilsamfundet og dermed for deres trivsel og livskvalitet.

Civilsamfundsorganisationerne er en del af løsningen:

Omstillingsplanen peger på øget inddragelse af civilsamfund og frivillighed. Det rummer et reelt potentiale.

Men analyser fra VIVE viser, at samarbejde mellem kommuner og civilsamfund kræver organisatorisk kapacitet, koordinering og stabile rammer for at fungere bæredygtigt⁵. Netop disse opmærksomhedspunkter er også vores erfaring, at man skal være bevidst om, når vi samarbejder med kommuner.

Omstillingsplanen lægger samtidig vægt på effektiv ressourceudnyttelse i driften af tilbud på socialområdet. I forslag 3.13 – Effektiv drift af tilbud i Voksne, Job og Handicap fremhæves det blandt andet, at indsatserne skal tilrettelægges, så der skabes mest mulig borgernær tid inden for den eksisterende økonomiske ramme.

I denne sammenhæng kan civilsamfundsbaserede fællesskaber være en del af løsningen. Frivilligdrevne fællesskaber kan supplere de kommunale indsatser og bidrage til øget trivsel, social deltagelse og livskvalitet uden nødvendigvis at øge de kommunale driftsudgifter.

Frivillige, civilsamfundsorienterede fællesskaber opstår ikke af sig selv. Ligeledes finder mennesker med udviklingshandicap ikke nødvendigvis selv vejen til disse fællesskaber.

Vores erfaring er, at det blandt andet kræver:

• Organisering Vi har en tydelig struktur med professionel ledelse og klare roller mellem frivillige og faglige kræfter. Det skaber stabilitet, ansvarlighed og kvalitet.

• Synlighed og kontinuitet Vores indsats er vedvarende – ikke projektbåret. Målgruppe, pårørende og botilbud kender os, ved hvem vi er, og kan regne med os. Relationerne er opbygget over tid, og dette skaber tilslutning og opbakning.

• Frivillige som bæredygtig ressource Vi arbejder systematisk med rekruttering, introduktion og fastholdelse. Frivillige er en integreret del af vores fællesskab.

• Tydelig og differentieret kommunikation Vi kommunikerer målrettet til borgere, pårørende, botilbud, samarbejdspartnere og fonde. Det skaber gennemsigtighed, tryghed og forståelse.

• Relationel koordinering Vi samarbejder tæt med botilbud, pårørende og ledsagere. Vi anser tilgængelighed som afgørende for, at fællesskabet består. Dette sikrer sammenhæng omkring den enkelte deltager.

• Administration og koordinering Driften af fællesskaber kræver betydelig administrativ indsats. Det omfatter materialer, tilmeldinger og kontakt med deltagere, pårørende og samarbejdspartnere. Dette arbejde er afgørende for kvalitet og stabilitet.

• Forpligtende samarbejder Vi indgår i stabile partnerskaber på tværs af civilsamfund, erhvervsliv, kommuner, uddannelsesinstitutioner og fonde. Vi er af den overbevisning, at samarbejder på tværs skaber merværdi for alle parter.

• Faglig og værdimæssig forankring Vores arbejde hviler på et tydeligt menneskesyn: ligeværd, empowerment og værdighed. Det giver retning mod vores fælles mål: at etablere meningsfulde, frivilligdrevne fællesskaber for unge og voksne med udviklingshandicap.

• Bæredygtig økonomi Vi arbejder strategisk med finansiering og dokumentation, så vores indsats er langsigtet og kan forankres. Vi oplever, at fonde vender tilbage efter endte projektdonationer med ønsket om, at vi i fællesskab etablerer nye aftaler for skalering og vækst i Fællesskabet Glad, så endnu flere kan tage del i fællesskabet.

Uden understøttelse af ovenstående risikerer man at flytte ansvar ud til os som civilsamfundsorganisationer uden at sikre kvalitet og stabilitet for de enkelte målgrupper. Civilsamfundsorganisationerne har bred erfaring med at etablere bæredygtige og innovative løsninger for samfundets mest udsatte borgere.

Frivillige fællesskaber skaber relationel ligeværdighed:

En særlig styrke ved frivilligdrevne fællesskaber er den relationelle dynamik.

I professionelle støtteforhold er der nødvendigvis en magtasymmetri. I frivillige fællesskaber mødes mennesker derimod om et fælles tredje – aktiviteter, interesser og samvær – frem for om støttebehov.

Denne form for deltagelse understøtter oplevelsen af medborgerskab, ligeværd og tilhørsforhold. Det er ikke blot en pædagogisk detalje, men en grundlæggende forudsætning for livskvalitet og inklusion. Alle tager del i fællesskabet, hvis eksistensberettigelse afhænger af, at alle har del i det.

Netop denne erfaring og praksisforståelse er afgørende i Fællesskabet Glad, som kun eksisterer, fordi dem, der er en del af det, får det til at eksistere. Ingen sidder passive og modtager – alle bidrager med det, de kan.

Kommunal bæredygtighed kræver investering i fællesskaber:

Hvis målet er en økonomisk og socialt bæredygtig udvikling af socialområdet, er det nødvendigt at beskytte – og strategisk udvikle – de fællesskabsbaserede indsatser.

Fællesskabet Glad er et konkret eksempel på, hvordan relativt få offentlige midler kan skabe høj værdi for målgruppen gennem frivillighed og relationel forankring.

Vi vil derfor opfordre Aarhus Kommune til:

• at friholde sociale fællesskaber og forebyggende indsatser for mennesker med udviklingshandicap mest muligt
• at tænke civilsamfundsbaserede og organisatoriske fællesskaber strategisk ind som supplement til kommunale indsatser
• at inddrage målgruppen og/eller fortalervirksomhed for målgruppen systematisk i vurderingen af omstillingernes konsekvenser
• at arbejde med differentierede løsninger frem for generelle reduktioner

Afslutningsvis vil vi understrege, at mennesker med udviklingshandicap har samme behov for sociale relationer og fællesskab som alle andre borgere, men er begrænsede i selv at opretholde og etablere fællesskabsarenaer på grund af deres funktionsnedsættelse.

Omstillinger på socialområdet bør derfor vurderes ikke alene ud fra kortsigtede økonomiske hensyn, men ud fra deres konsekvenser for livskvalitet, deltagelse og langsigtet kommunal bæredygtighed.

Fællesskabet Glad stiller sig gerne til rådighed for dialog og uddybning.


Med venlig hilsen
Fællesskabet Glad

---

Didde Christine Thompson
Leder i Fællesskabet Glad
Tlf.: 28 71 83 01
Mail: didde@jyskborneforsorg.dk

---

Referenceliste

1.
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2020). Levevilkår for voksne med udviklingshandicap.

2.
Socialstyrelsen (2021). Ensomhed blandt mennesker med handicap.

3.
KL (2020). Forebyggelse på det specialiserede socialområde.

4.
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2019). Borgere med udviklingshandicap i botilbud.

5.
VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (2021). Samarbejde mellem kommuner og civilsamfund.