Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Besparelser Dalgasskolen
Jeg skriver som elev på dalgasskolen.
Jeg flyttede for et halvt år siden i egen lejlighed efter at have boet på et botilbud i 8 år. Inden jeg flyttede i egen lejlighed startede jeg op på dalgasskolen. Det har været en hård overgang til egen lejlighed og der har dalgasskolen hjulpet mig. Uden det tror jeg ikke det var lykkes at flytte for mig selv. Det at gå på dalgasskolen giver mig passende indhold i hverdagen, struktur og noget at stå op til om morgenen. Det er tilpas små hold og konkret undervisning hvilket fungerer rigtig godt for mig og de andre elever jeg har snakket med. Jeg bliver nemt overstimuleret pga min autisme og kan derfor ikke holde til at lave meget i løbet af dagen samt holde til at være blandt mange mennesker, men har som de fleste andre brug for noget at skulle afsted til og se andre mennesker. Dalgasskolen opfylder det behov og giver mig et passende socialt fællesskab der ikke udtrætter mig og giver mig tilpas indhold i min hverdag. Jeg tør ikke tænke på hvad der vil ske for mig og de knap 300 andre elever på dalgasskolen, hvis dette tilbud bliver lukket. Jeg frygter det vil betyde øget mistrives, behøv for øget støtte og indlæggelser for mange af os.
Vh Stinne Marie
Download høringssvar som pdf