Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Headspace Aarhus

Det er mig uforståeligt at kommunen overvejer besparelser på socialområdet, der direkte vil ramme civilsamfundstilbuddene, som i høj grad er drevet af frivillig næstekærlighed.
Mange unge er i mistrivsel, og det er ingen næse gået forbi!!! Hvis spareplanen går i gennem, vil kommunen svigte de sårbare unge som har et behov for at blive hørt, set og hjulpet.

Headspace Aarhus (og mange andre fantastiske civilsamfundstilbud) gør et stort forebyggende (og til dels behandlende) arbejde for kommunens sårbare, som er druknet i systemet - eller har et behov for hjælp til at navigere i det.
Som frivillig ungerådgiver i Headspace har jeg erfaret at netop vores samtaletilbud skaber en enorm glæde og håb hos de unge som anvender tilbuddet. Vi skaber et trygt rum for de som er ensomme, psykisk sårbare og dem som ønsker at blive hørt. Udover at Headspace Aarhus gør en kæmpe indsats for unges trivsel, er det ligeledes en organisation af fantastiske kollegaer som støtter hinanden professionelt og personligt. Headspace og også et sted der udvikler sine medarbejdere, og giver en enestående mulighed for at få praktisk erfaring i arbejdet med unge sårbare. Denne erfaring ruster mig og klæder mig på til et fremtidigt arbejde som psykolog. En erfaring jeg ikke får igennem min uddannelse, men igennem det frivillige arbejde, som endda gør en forskel for kommunens unge.

Besparelserne vil for nogle tilbud betyde nedlukninger... hvor skal de som anvender tilbuddene søge hen? Jeg håber på det kraftigste, at det er tydeligt, at disse besparelser ikke kun har konsekvenser for civiltilbuddene organisatorisk, men ALLERVIGTIGST også for de af kommunens borgere som anvender civiltilbuddene.
Dem som har brug for nogen at tale med.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Pernille Dam Bülow

Indsendt

13/03/2026 14:17

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS1426931

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16