Jeg er frivillig i headspace Aarhus. Gennem mit arbejde som både frivillig ungerådgiver og frivillig outreacher har jeg mærket, hvor vigtigt headspace er for de unge, vi møder, og det er ikke så få. Mange af de unge, jeg har haft samtaler med i headspace, går derfra med et lettere hjerte, og det er virkelig noget, der giver mening – ikke kun for de unge, men også for mig som frivillig.

At være frivillig i headspace har givet mig blod på tanden og en brændende lyst til fremover at arbejde med frivillighed og med børn og unge. At opleve, hvad frivillighed kan gøre, er nemlig noget af det mest betydningsfulde, jeg har været en del af.

Som outreacher i headspace er jeg med ude og møde de unge dér, hvor de er. Det kan være på folkeskoler, efterskoler, højskoler, universiteter og mange andre steder. Her fortæller vi ikke kun om os selv og vores organisation. Vi forsøger også at starte en dialog blandt unge om, hvordan det er at være ung i dag, og om det at turde række ud efter hjælp.

Da jeg selv var yngre, kunne jeg have haft brug for netop det. Brug for nogen, der mødte mig dér, hvor jeg var, og som lod mig vide, at det er okay at række ud, okay at bede om hjælp og okay at have det svært. Jeg havde ikke brug for psykologhjælp, at gå til lægen eller at starte et forløb med kommunen. Jeg havde brug for noget uforpligtende, noget der var gratis og let at komme til. Jeg havde bare brug for nogen, der ville lytte – uden et ønske om at fikse mig og uden at kende mig eller alle omkring mig.

Jeg havde brug for headspace, ligesom så mange andre unge har brug for headspace. For headspace kan noget, man ikke finder andre steder.