Jeg har fulgt De Splittergale tæt de seneste år og er selv pårørende til et menneske med psykisk sygdom.

Jeg oplever derfor på nært hold, hvad fællesskaber som De Splittergale betyder – ikke kun for mennesker med psykisk sygdom, men også for os der er pårørende.

De Splittergale skaber et rum, hvor mennesker ikke bliver reduceret til deres diagnose, men får mulighed for at udtrykke sig, bidrage og være en del af et meningsfuldt fællesskab. For mange er det en livline og en grund til at komme ud af døren i en ellers ensom og isoleret tilværelse.

Som pårørende har jeg gang på gang set, hvordan isolation påvirker det mentale helbred. Uden denne type fællesskaber er der ofte ikke langt til forværring af sygdommen, indlæggelse og en endnu sværere vej tilbage til hverdagen. Det er ikke et værdigt liv.

Initiativer som De Splittergale kan være med til at forebygge, at mennesker overhovedet når dertil. Det er et fællesskab, hvor der opbygges tryghed, tillid, glæde og håb. Noget som tager lang tid at skabe – ikke mindst for mennesker med psykisk sårbarhed – men som er afgørende, når livet bliver svært, eller når man skal finde fodfæste igen efter en indlæggelse. At have et fællesskab som De Splittergale at vende tilbage til kan være afgørende både for varigheden af indlæggelsen og for, hvordan man trives i hverdagen efterfølgende.

Fællesskaber som De Splittergale redder liv. Ikke kun for mennesker med psykisk sygdom, men også for deres familier.

Derfor håber jeg, at Aarhus Byråd vil bevare tilskuddet til De Splittergale, så dette fællesskab kan fortsætte sit livsvigtige arbejde.