Vedr. besparelsesforslag om at fratage Galloskolen deres tilskud.

Som mangeårig bruger af Galloskolens malertilbud, vil jeg hermed prostestere over, at deres tilskud fra kommunen nu har udsigt til at bortfalde, hvilket vil medføre, at institutionen må lukke.

Jeg fik en alvorlig depression i 1993, hvor jeg var indlagt 1½ mdr. på psykiatrisk hospital. Via psykiatrisk afd. fik jeg oplysning om Galloskolens tilbud og startede der få måneder efter udskrivelsen og er kommet der siden.
Det lykkedes mig aldrig at komme tilbage på arbejdsmarkedet igen, men Galloskolen hjalp mig til igennem de kreative aktiviteter at få det bedre psykisk, at bryde social isolation og at udvikle mig som menneske. Når man træder ind på skolen, bliver man mødt af en varme og medmenneskelighed, som jeg ikke har mødt ret mange andre steder.
Lærerne, som alle er professionelle kunstnere, deler ud af deres store faglig viden, men bruger også deres erfaring i at omgås folk med psykiske vanskeligheder til gavn for os alle, så derfor kommer brugerne igen. Vi taler sjældent problemer, men vi bliver alle rummet i både gode og dårlige perioder.
Jeg er nu så gammel, at jeg er kommet på plejehjem, men da mange her er demente, er det virkeligt et fristed for mig fortsat at komme på Galloskolen. Jeg er fysisk handicappet og kørestolsbruger, så jeg er afhængig af god tilgængelighed og et aktivitetstilbud, som jeg kan udøve trods et svært handicap. Galloskolen bidrager for mig og mange andre til, at vi får et mere indholdsrigt liv, vi dygtiggør os på et fagligt højt niveau, og vi får brudt social isolation.
Der findes ikke andre tilbud, som kan matche Galloskolens tilbud. Det at vi er sammen med ligestillede, gør, at vi er mere frie i at arbejde kunstnerisk. Vi møder anerkendelse, og flere af os har haft vores kunst udstillet både i Gallo regi og andre steder f.eks på biblioteker og i bydelshuse samt på kunstudstillinger.