Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Omlægning som ændrer køkkenet på udvalgte bosteder
Vi skriver som forældre til vores 38-årige datter, der bor på Bocenter Skovlund.
Vi har læst, at den nuværende køkkenordning ønskes nedlagt og erstattet af vakuumpakket industrimad, for at spare et forholdsvis beskedent beløb. Det vil efter vores opfattelse være en klar forringelse for de berørte beboere og personale, og vi ønsker derfor at anfægte denne uforståelige tanke.
Vores datter har spastisk lammelse og lider af kronisk forstoppelse. Hun er afhængig af korrekt sammensat mad, og ofte ved man først på dagen, hvad hun reelt har lyst til og kan indtage. Den nuværende køkkenordning giver den nødvendige fleksibilitet til at tilpasse måltiderne til hendes og andres behov.
Derudover har måltiderne en vigtig social funktion i hverdagen på bostedet, til stor glæde for alle inklusiv personalet. En omlægning til industrifremstillet vakuummad vil efter vores vurdering være en væsentlig forringelse af både ernæring, trivsel og livskvalitet.
Vi beder derfor kommunen genoverveje beslutningen!
Download høringssvar som pdf