Høringssvar vedrørende omstillingsplanen på social- og beskæftigelsesområdet

Jeg har læst forståelsespapiret om omstillingsplanen på social- og beskæftigelsesområdet i Aarhus Kommune.

Det fremgår af papiret, at socialområdet står over for en “ekstraordinær udfordring”, og at der derfor er behov for politiske prioriteringer og omstillinger. Jeg er enig i, at der er store udfordringer på området. Men netop derfor er det problematisk, hvis løsningen primært bliver besparelser på de indsatser, der i forvejen skal sikre nogle af samfundets mest sårbare borgere et værdigt liv.

Når kommunen beskriver ubalancen på socialområdet som strukturel, peger det samtidig på, at problemet ikke nødvendigvis skyldes de borgere, der modtager hjælp, men derimod de økonomiske rammer og prioriteringer. Hvis der er tale om en strukturel udfordring, bør løsningen derfor også være strukturel – ikke blot reduktioner i tilbud og støtte.

Det fremgår også af forståelsespapiret, at der frem mod budget 2027 skal drøftes tilførsler til socialområdet og eventuelle justeringer af budgetmodellerne. Det rejser et oplagt spørgsmål: hvorfor gennemføre omfattende besparelser nu, hvis der samtidig er erkendt behov for at se på finansieringen og budgetmodellen igen i den nærmeste fremtid?

Der er en reel risiko for, at kortsigtede besparelser skaber langsigtede problemer – både socialt og økonomisk.

Samtidig er det vigtigt at være opmærksom på de retlige rammer for kommunens beslutninger. Kommunale prioriteringer skal overholde de almindelige forvaltningsretlige principper, herunder saglighed og proportionalitet.

Saglighedsprincippet indebærer, at offentlige myndigheder kun må lægge saglige hensyn til grund for deres beslutninger. Hvis økonomiske hensyn i praksis fører til, at borgere ikke får den hjælp, de har behov for, kan det rejse spørgsmål om, hvorvidt hensynet til økonomi vægtes på en måde, der overskygger de sociale formål, som lovgivningen netop skal sikre.

Proportionalitetsprincippet indebærer, at offentlige beslutninger ikke må være mere indgribende end nødvendigt. Hvis besparelser på socialområdet får meget store konsekvenser for mennesker med handicap eller psykiske udfordringer, mens den økonomiske gevinst er relativt begrænset, kan det give anledning til tvivl om, hvorvidt indgrebet er proportionalt.

Derudover bør kommunen også være opmærksom på Danmarks internationale forpligtelser. Efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 har alle borgere ret til respekt for privatliv og familieliv. Offentlige myndigheder har ikke alene en negativ forpligtelse til at undlade indgreb i disse rettigheder, men også en positiv forpligtelse til at sikre de rammer, der gør det muligt for mennesker at leve et værdigt liv og opretholde et normalt familieliv.

Det samme gælder efter FN’s Handicapkonvention, hvor Danmark har forpligtet sig til at sikre, at personer med handicap kan deltage fuldt ud i samfundslivet på lige fod med andre borgere.

Når kommunen reducerer tilbud og støtteordninger, som netop har til formål at sikre deltagelse og trivsel, er det derfor vigtigt nøje at overveje, om beslutningerne er forenelige med disse forpligtelser.

Afslutningsvis vil jeg derfor opfordre byrådet til ikke alene at fokusere på besparelser, men også på de strukturelle løsninger, som forståelsespapiret selv peger på. Hvis socialområdet reelt er underfinansieret, bør løsningen være at justere budgetmodellerne og sikre de nødvendige ressourcer – ikke blot at reducere hjælpen til de borgere, der allerede befinder sig i en sårbar situation.

Med venlig hilsen
Jacob PS vi ses den 18-03-2026 kl 14.00