Som PPR-psykolog i Aarhus Kommune arbejder jeg på en arbejdsplads med et stort fokus på forebyggende indsatser. Ved PPR Aarhus arbejdes der på at komme tættere på praksis gennem et Praksisnært PPR, hvor målet er at arbejde tidligere med børn og unge for at skabe tidlig forandring, inden problemerne vokser sig for store. Som tidlig indsats er Headspace en helt essentiel samarbejdspartner, da tilbuddet er tilgængeligt uden venteliste, anonymt, med ubegrænsede samtaler og møder de unge på deres præmisser. Når Aarhus Kommune har en politisk målsætning om at arbejde med børn og unges mistrivsel gennem forebyggende indsatser i PPR, så fremstår det modstridende at fjerne de tilbud, der netop arbejder forebyggende på at hjælpe børn og unge ud af mistrivsel.

Headspace opleves som en nødvendighed for mange unge, der mangler et samtaletilbud. Det er særligt vigtigt, da der ikke altid er den nødvendige behandling tilgængelig for unge, som søger hjælp via PPR, Socialforvaltningen (både Familie- og Ungecentret) eller Psykiatrien. Lange ventelister betyder, at mange unge står uden et tilbud i op til to år, hvor deres mistrivsel kun forværres. Dette er vel og mærke kun for de unge, der allerede er tilknyttet enten primær (PPR/Socialforvaltningen) eller sekundær regi (Psykiatrien). Headspace hjælper også de unge, som endnu ikke er tilknyttet primær- eller sekundær regi, men som uden et let tilgængeligt tilbud risikerer at udvikle problemer, der vil kræve mere omfattende behandling senere.

Headspace fungerer som et vigtigt, let tilgængeligt tilbud, hvor unge kan få støtte, inden problemerne vokser sig alvorlige. Ved at gribe ind tidligt hjælper Headspace ikke kun den enkelte unge, men mindsker også presset på systemet. Mange af de unge, der benytter tilbuddet, ville ellers blive tabt i et system, der ikke altid imødekommer deres udfordringer i tide. Fjernes tilbuddet, vil flere unges mistrivsel forværres, hvilket medfører øget pres på de offentlige systemer, større arbejdsbyrde og betydelige langsigtede økonomiske og sociale omkostninger.

Min faglige bekymring er, at fjernelse af forebyggende indsatser i civilsamfundet vil gøre det umuligt at arbejde forebyggende. Ressourcerne er allerede begrænsede. Uden et tilbud som Headspace risikerer flere unge at havne i alvorlig mistrivsel. Samtidig vil systemets kapacitet og økonomi blive belastet yderligere. Headspace er derfor ikke blot et samtaletilbud for unge i mistrivsel – det er en forebyggende investering, der reducerer fremtidige sociale og økonomiske omkostninger for kommunen. Headspace skaber værdi både for de unge og for kommunens samlede ressourcer.