Som datter betyder Muhabet rigtig meget for mig – på en lidt anden måde, end det måske gør for min mor.

For mig har det først og fremmest været en stor lettelse. Der er mange praktiske ting i hverdagen, som kan være svære at overskue, og selvom jeg normalt er et meget tålmodigt menneske, så må jeg indrømme, at når det kommer til at hjælpe min mor med den slags ting, kan jeg nogle gange miste tålmodigheden. Derfor betyder det enormt meget for mig, at hun har et sted som Muhabet, hvor hun kan få hjælp af mennesker, der møder hende med ro, tålmodighed, åbenhed og forståelse.

Jeg synes også, det er rigtig rart at vide, at hun ikke kun får praktisk hjælp der, men også
bliver mødt som menneske. Muhabet er ikke bare et sted, hvor man kan få hjælp til problemer – det er også et sted, hvor der er plads til at være sig selv, og hvor man kan være en del af et socialt fællesskab. Det betyder meget for mig, at hun kan komme et sted, hvor hun føler sig velkommen og tryg.

Jeg kan tydeligt mærke forskel på min mor, når hun har været i Muhabet, og når hun ikke har.

Det giver hende energi og noget at glæde sig til. Hun planlægger faktisk sin hverdag efter
Muhabets åbningstider, fordi det betyder så meget for hende at komme der. Det er hendes optur i hverdagen.

Som enebarn er jeg i høj grad den person, der står min mor nærmest i hverdagen, og jeg
tjekker også ind hos hende hver dag. Derfor giver det mig en stor ro i maven at vide, at
Muhabet findes. Det betyder, at hun har et sted, hvor hun kan gå hen, tale med nogen, få støtte og føle sig mindre alene.

På den måde er Muhabet ikke kun en støtte for hende – det er også en støtte for mig som
datter.