Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Vedr pkt . 4.23 og 4.24

Evt. nedlægning af køkkendrift i Bofællesskabet Elev hus 1-3

Vi skriver dette høringssvar i frustration over de besparelser der løbende rammer vores datter på 28 år.
En nedlæggelse af køkkenet der foreslås som besparelse vil betyde en voldsom nedjustering i vores datters livskvalitet. At gå fra frisk veltillavet mad til præfabrikeret mad vil på alle måder forringe hverdagsoplevelsen. Det er ordning hun og de andre beboere skal leve med - og af resten af livet.
Er det virkelig, hvad vi byder mennesker med handicap, at de skal leve af præfabrikeret mad i 50-60 år ?, fordi de ikke har de samme muligheder for at lave deres egen mad som alle os uden handicap ?
Desuden bliver den nuværende fleksibilitet om ønske til livretter, fødselsdage, mærkedage og andre aktiviteter også frataget den enkelte, igen modsat mennesker uden handicap.
Samtidig vil det pædagogiske personale skulle stå for betydelig flere administrative opgaver omkring bestilling og afbestilling af mad for den enkelte borger, hvilket vil fragå i den i forvejen sparsomme tid, der er til sociale aktiviteter med beboerne.
Der er i dag 5 beboer beskæftiget i køkkenet. Vi ved, at det er et meningsfuldt arbejde de alle er glade for og trives med. Hvis køkkenet nedlægges vil de også blive ramt på deres trivsel.
Udover forringelsen af smags- og livskvaliteten, som den kommunale besparelse i første omgang vil medføre, vil det for den enkelte beboer betyde en merudgift til mad på mindst 1000 kr.
Dette er en stor procentdel af en førtidspension som vil mindske råderummet til fritidsaktiviteter og derved også have stor indflydelse på livskvaliteten.
Så herfra stor opfordring til at trække forslaget tilbage.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Charlotte Hermansen

Indsendt

15/03/2026 11:30

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS1596444

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16