Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Vi er ikke kunder - vi er borgere

Hermed indsendes høringssvar på Aarhus Kommunes 'omstillingsplan' på social- og beskæftigelsesområdet.

Der er så mange gode initiativer og tiltag, der bliver ramt i kommunens sparekatalog i denne plan, så jeg vælger at sende et svar på hele planen generelt.

I 'Din avis' fra d. 11. marts beskriver rådmanden for området, hvilke tanker han gør sig omkring de meget omfattende besparelser, der står til at skulle blive udmøntet i Aarhus. Lige nu er det for dyrt og folk har for dårlige oplevelser med at henvende sig til kommunen om at få hjælp. Noget skal der ske.

Her forstår jeg ikke rådmandens tankegang om at man kan løse denne problemstilling gennem besparelser. Jeg mener også, at man spiller fallit fra start, ved at opfatte de mennesker, organisationer og initiativer som besparelserne rammer, som 'kunder' eller 'leverandører'. Jeg forstår godt, at det også er en økonomisk problemstilling, men tilgangen til løsningen af den, kan jeg ikke følge. Jeg synes det er en forsimpling af både civilsamfunds- fællesskabers og kommunale tilbuds betydning for mange sårbare borgere i Aarhus.

Det går også imod det kommunen/erne ellers melder ud, om at vi alle skal bidrage til at skabe det gode velfærdssamfund, at man ikke kan løse alle sociale udfordringer med kommunale tilbud alene, at problematikker hos borgere kan være komplekse og kræve flere indsatser på samme tid. Har man regnet på, hvad det kommer til at koste, når de mennesker besparelserne omfatter, kommer til at miste deres tilknytning til fællesskaber, relationer og måske fast kontakt med venskaber. Hvilke andre tilbud (og kommunale udgifter) skal erstatte det? Hvor langt kan og skal socialtilbuddene gå?

Har man prøvet at invitere til dialog om at løse disse problemstillinger for Aarhus Kommune, med de parter som besparelserne omhandler? Til at nå frem til, at den første hjælp er den rigtige hjælp? Det må også være billigere i længden. Rådmanden er også selv opmærksom på de mange ledelseslag og gevinsterne ved frisættelse af medarbejderne, det er positivt. Mange vil og gør det også godt, men kan ikke altid få lov til at udføre deres arbejde på en tilfredsstillende måde. Det skal vi væk fra.

Aflys 'omstillingsplanen' og invitér gerne til fælles dialog om en løsning for området. Jeg deltager gerne - og kommer også gerne forbi til en kop kaffe på rådhuset. Det er ikke kun en kommentar til selve planen, men også til hvordan man bedriver politik på i det hele taget. Kommunen er ikke en privat virksomhed. Det er en ommer, Michael!

Vh Anne
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Anne Nielsen

Indsendt

15/03/2026 14:36

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS9403806

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16