Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Lukning af køkkenfaciliteter i bostederne
Jeg er pårørende til en beboer i Bostedet Elev og oplever tydeligt, hvor stor en værdi tilberedningen af maden og fællesskabet i forbindelse med spisningen, det giver beboerne. Både landspolitisk og kommunalpolitisk er der så stor opmærksomhed på vigtigheden af og den store værdi det fælles sunde måltid, det har for forskellige målgrupper - i daginstitutioner, i skoler, hvilket er rigtig fint og meningsfuldt, men med lukning af køkkenerne i bostederne rammer man en gruppe sårbare borgere, som bor der 24/7, det er deres hjem- det er deres mulighed for at få et fællesskab omkring mad og en opmærksomhed på sundhed, som måltidet, det giver. Desuden er køkkenet i Elev en fantastisk arbejdsplads for fem beboere- heriblandt min egen pårørende. De varetager nogle vigtige opgaver, som fremmer fællesskabet. Det giver en øget følelse af ansvar og stolthed og selvtilliden er vokset markant. Det er værdier, som er uvurderlige og vil gå tabt ifm. lukning af køkkenerne. Så en opfordring til at se mere bredt på de meget negative menneskelige konsekvenser lukning af køkkenerne vil have, og som kan blive dyrere på den lange bane.
Download høringssvar som pdf