Jeg skriver, fordi jeg kan se, hvad Fundamentet og HF Fundamentet betyder i virkeligheden – ikke på papiret, men i unges liv. Min niece går på HF Fundamentet. Hun har haft brug for et sted, hvor tempoet passer, og hvor der er voksne, der bliver ved med at være der. Det har gjort en mærkbar forskel: mere ro, mere mod, mere hverdag der hænger sammen – og en realistisk vej til en HF eksamen.

Udover at være onkel er jeg en af de voksne, der til daglig møder mange unge i min tegneseriebutik, som er et sted, hvor man kan hænge ud, snakke lidt, bladre i noget man holder af og få pusten igen. Jeg hører de små ting, der betyder meget: “Jeg kom faktisk afsted i dag”, “jeg talte med en, der forstod mig”, “jeg tror, jeg kan klare det”. De sætninger kommer oftere, når der også findes steder som Fundamentet. Det er dér, de får en hånd i ryggen, når energien eller overskuddet ikke er stort. Det er dér, de tør prøve igen i morgen.

Derfor er det svært at forstå, at man overvejer at skære i netop sådan et sted. Behovet forsvinder ikke, fordi budgettet bliver strammere – tværtimod. Hvis man tager den faste ramme væk, forsvinder nogle af de små sejre i hverdagen, som gør, at unge holder fast i uddannelse og i fællesskabet omkring dem. Og så ruller snebolden den forkerte vej.

Det her er ikke en bøn om særbehandling. Det er et opråb om at bevare noget, der virker tæt på de unge – et sted, hvor voksnes tid, tryghed og vedholdenhed gør forskellen mellem at blive væk og at dukke op. For min niece, og for de mange unge jeg møder, er det afgørende, at Fundamentet og HF Fundamentet bliver stående.

Min opfordring er enkel: Skær ikke i Fundamentet eller HF Fundamentet. Tænk dem aktivt ind som en del af løsningen. Bevar den faste ramme, så de unge kan blive ved med at tage de små skridt, der bliver til store forandringer over tid.