Jeg ved, hvor afgørende stabile fællesskaber kan være – ikke kun for mennesker med psykisk sygdom, men også for os der er pårørende.

For den person jeg er pårørende til, er Dalgasskolen ikke bare et tilbud. Det er et sted, der skaber stabilitet, relationer og værdighed i hverdagen. Et sted hvor hun – med sine egne ord – ikke bare bliver accepteret, men respekteret.

Som pårørende betyder det meget at vide, at hun har et sted at høre til. Efter hun er startet på skolen, har hun opbygget venskaber og fået en grund til at komme ud af døren i en ellers isoleret og ensom tilværelse.

For mennesker med alvorlig psykisk sygdom kan det være meget svært at opbygge relationer og finde steder, hvor man føler sig tryg. Den form for tryghed og tillid tager lang tid at skabe, men er afgørende for trivsel og stabilitet i hverdagen.

Det vil få store konsekvenser, hvis Dalgasskolen bliver lukket. Sådanne fællesskaber tager lang tid at etablere og er svære at erstatte, hvis de først forsvinder. Når stabile fællesskaber forsvinder for mennesker, der allerede lever med stor sårbarhed, kan konsekvensen være længere indlæggelser, behov for mere støtte i hverdagen og lavere livskvalitet.

Fællesskaber som Dalgasskolen redder liv.

Ikke kun for mennesker med psykisk sygdom, men også for deres familier, som allerede løfter meget.

Derfor håber jeg, at Aarhus Byråd vil bevare tilskuddet til Dalgasskolen.