Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Vedrørende mulig lukning af “Kaffehjørnet”

Jeg skriver dette høringssvar, da jeg er meget bekymret over forslaget om at lukke “Kaffehjørnet”, som er en meget velfungerende café for psykisk sårbare unge mennesker i Århus.
Denne café er et sted, hvor de unge kan komme, selv på svære dage, og hvor de bliver mødt af dygtigt personale, der omfavner dem. Det er et sted hvor de unge ikke skal forklare sig, ikke skal præstere, og ikke skal være bange for at være anderledes. Her kan de unge opleve noget så grundlæggende som at høre til.
Ved at lukke dette sted fjerner man et vigtigt holdepunkt i nogle meget sårbare unges liv. For nogle kan det betyde mere isolation, dårligere trivsel og endnu længere vej tilbage til fællesskab, uddannelse og arbejde.
Det kan ligeledes betyde tilbagegang i deres psykiske sygdom, med indlæggelse tilfølge.
Jeg vil derfor kraftigt opfordre til at
Om beslutningen genovervejes.
Hvis vi som samfund mener alvorligt at vi vil tage unge menneskers sundhed alvorligt, bør vi beskytte og styrke de steder, hvor fællesskab, tryghed og forståelse allerede findes.
Det er en investering i forebyggelse og i unge mennesker, som har brug for at opleve, at samfundet ikke vender dem ryggen.

Med venlig hilsen Ann Poulsen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Ann Poulsen

Indsendt

15/03/2026 21:01

Udtaler sig som

Privatperson

Sagsnummer

HS9423289

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16