Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
4.23 nedlæggelse af køkkenet på bofællesskaberne
Jeg er mor og værge for en borger som bor på Bofælleskabet Mårslet. Der er i forvejen skåret så meget ind til benet i personale nomeringen, at der ikke er muligheder for meget aktivitet. Det betyder derfor rigtig meget for min datter at der som pædagogisk aktivitet er et køkken. Hun hjælper flere gange om ugen i køkkenet og det at kunne få "halvfabrikater" over i huset fra køkkenet, og selv lave den færdig der og føle man bidrager og har indflydelse betyder rigtig meget for hende. Disse borgere har det i forvejen ofte lidt svært med mad og lige som alt forskning viser på 'normale" små børn er det enormt vigtigt at være inddraget i madlavningen for at have lyst til at spise den. Fællesmåltiderne betyder ligeledes også meget for det sociale i huset. I mårslet har alle de 7 beboere en maddag hver om ugen og hvor de sammen med køkkenet står for at hjælpe med at tilberede. Det vil være en katastrofe hvis dette ophører.
Vi er simpelthen for fattigt et samfund, hvis vi skære mere på vores handicappede medborgere !!
Download høringssvar som pdf