Fælles høringssvar fra Aarhus Kommunes hjerneskadetilbud i CSV, vedrørende forslag 3.6 i omstillingsplan for socialområdet 2026.

Vi ønsker med dette høringssvar at gøre kommunalbestyrelsen opmærksom på de væsentlige menneskelige, faglige og økonomiske konsekvenser, som yderligere besparelser i de tre hjerneskadetilbud i CSV kan få – både for borgerne og for den specialiserede faglighed, som indsatsen hviler på.

Handicapkonventionen og Serviceloven

Det giver anledning til bekymring, om de foreslåede nedskæringer i for høj grad vil gøre det vanskeligt at efterleve FN’s Handicapkonvention. Konventionens principper er bl.a. udmøntet i dansk lovgivning gennem Serviceloven, som forpligter kommunen til at sikre den nødvendige støtte til borgere med handicap på baggrund af en individuel og konkret vurdering.
I Handicapkonventionens artikel 1, fastslås det, at borgere med handicap har ret til, at følgende imødekommes:

• At fremme respekten for personer med handicaps naturlige værdighed.
• At sikre, at personer med handicap kan nyde alle menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder på lige fod med andre.
• At sikre, at de hindringer, som personer med handicap møder, mindskes, så de kan deltage fuldt ud i samfundslivet.

På den baggrund rejser der sig et centralt spørgsmål om, hvilke rammer politikerne forventer, at medarbejderne skal arbejde inden for ved en eventuel gennemførelse af omstillingsplanen, samtidig med at Handicapkonventionens principper skal efterleves, herunder:
• respekt for menneskets naturlige værdighed og personlige autonomi
• beskyttelse mod diskrimination
• rammer for fuld og effektiv deltagelse og inklusion
• respekt for forskellighed og mangfoldighed
• lige muligheder og tilgængelighed til liv og aktivitet

Hertil kommer, at Ankestyrelsens i en afgørelse har fastslået, at kommuner ikke må ændre i borgernes faktiske støtte gennem generelle nednormeringer.

Derfor gøres der også opmærksom på LEV Aarhus’ indsendte høringssvar vedrørende den individuelle og borgernære vurdering:
“Serviceloven forudsætter en individuel og konkret vurdering. Generelle reduktioner eller standardiserede nedskæringer er ikke lovlige. Det skal dokumenteres, at økonomiske hensyn ikke bliver styrende for visitationen.
Det bør desuden afklares, om de foreslåede ændringer fortsat er forenelige med Socialtilsynets godkendelser af institutioner, bosteder og bofællesskaber.
LEV Aarhus forbeholder sig retten til at indbringe relevante forhold for Ankestyrelsens tilsyn med kommunernes drift og Socialtilsynet i Region Midtjylland.”

Faglighed og ansvar

De fire etiske principper er en del af det fundament, som Aarhus Kommune har valgt at stå på. Medarbejderne finder det problematisk og i konflikt med principperne i Fælles Faglig Strategi, hvis der nedskæres yderligere på hjerneskadeområdet.

Medarbejderne er forpligtet til at arbejde ud fra følgende principper:
• respekt for selvbestemmelse
• hensynet til integritet
• anerkendelse af værdighed
• omhu for det sårbare liv

Ved en besparelse vil kontakten til borgerne uundgåeligt blive reduceret. Det vil påvirke borgernes udviklingspotentiale og dermed også den rehabiliterende indsats.
Medarbejderne er derfor stærkt bekymrede for, at en reduktion på hjerneskadeområdet vil få direkte betydning for borgernes mulighed for at opretholde egen sundhed, undgå social isolation samt udvikle og fastholde et selvstændigt liv.

Medarbejdernes arbejdsmiljø vil uundgåeligt også blive påvirket. Vi risikerer at måtte gå på kompromis med de værdier, vi har forpligtet os til – at støtte borgere med handicap i at leve et værdigt og anstændigt liv. Det er ikke blot en bekymring; det er en reel risiko for, at faglighed og omsorg bliver sat på spil, hvis besparelserne gennemføres.
Det er vigtigt, at der er tid til fagligt overskud og udvikling for at opretholde et specialområde. I den forbindelse kan det nævnes, at det vil give faglig mening at samle hele hjerneskadeområdet i én enhed med Sociallægeinstitutionen og Marselisborg Centret som faglig, ledelsesmæssig og administrativ base.

Hverdagens lederskab

De tre hjerneskadetilbud – Børglumvej, Mallinglund og Møllevangs Allé – drives i forvejen effektivt, netop fordi medarbejdere hver dag tager ansvar og udviser lederskab i praksis.

Tilbuddene er kendetegnet ved:
• en bemærkelsesværdig høj anciennitet i personalegrupperne.
• erfarne medarbejdere med specialiseret neurofaglig viden og indgående kendskab til målgruppen.
• meget lav personalegennemstrømning.
• flere afskedigelser og omplaceringer uden genbesættelse af stillinger.
• mange ledelsesskift, hvilket i perioder har krævet betydelig grad af selvforvaltning og ansvar hos medarbejderne.
• høje vurderinger i Socialtilsynets rapporter og i kommunens trivselsmålinger.
• økonomisk bæredygtige tilbud, som historisk set samlet har leveret overskud gennem mådehold, ansvarlighed og fleksibilitet.
• lavt sygefravær sammenlignet med kommunens gennemsnit.
• et tæt fagligt samarbejde mellem de tre tilbud samt et godt arbejdsmiljø med høj trivsel.

Alt dette er ikke opstået af sig selv, men er skabt over tid gennem erfaring, faglighed og engagement.
Det er velkendt, at velfungerende arbejdskulturer tager mange år at opbygge – men kan nedbrydes på meget kort tid. Med fortsatte besparelser er der risiko for at nå et punkt, hvor tilbuddene ikke længere udvikles, men i stedet begynder at blive afviklet. Medarbejderne vurderer, at den udmeldte besparelse bringer området tæt på dette punkt.

Vores håb

Det er medarbejdernes håb, at politikerne vil genoverveje den varslede besparelse.
Det er vigtigt at understrege, at det er nogle af kommunens mest sårbare borgere, der vil blive ramt, hvis omstillingsplanen gennemføres. Det anbefales derfor også at læse de individuelle høringssvar fra hjerneskadetilbuddene Børglumvej, Mallinglund og Møllevangs Allé, som redegør nærmere for de menneskelige og praksisnære konsekvenser for målgruppen.
Den samlede personalegruppe håber, at der politisk vil blive lyttet til ønsket om at sikre rammerne for at bevare og videreudvikle den specialiserede neurofaglige viden på området.
Der er samtidig et håb om, at der fremover kan etableres et løbende og ligeværdigt samarbejde om både faglige og økonomiske løsninger – til gavn for fagligheden og for borgerne.