Høringssvar fra Beboerne Marts 2026 fra Borgerne på Bofællesskabet Børglumvej 39, Risskov



Vi er 12 beboer med en Erhvervet senhjerneskade der bor på Bofællesskabet Børglumvej i egen lejlighed og modtager § 85 støtte. Vi har valgt at bo her netop fordi vi får støtte og guidning fra om morgen til om aften. Vi har et fælleshus sammen, hvor vi spiser sammen, er sociale sammen, vores liv leves sammen. Vi har sammen sat os ned og drøftet hvad en besparelse ville betyde for os og er kommet frem til dette. Men første en afklaring på:



Hvad vil det sige at have en senhjerneskade:

En hjerneskade er en beskadigelse af hjerneceller, der forringer hjernes funktion. Det skyldes typisk en ulykke (traumatisk), eller sygdom som blodprop/blødning. Det medfører ofte varige fysiske, psykiske, kognitive (hukommelse, koncentration) og følelsesmæssige forandringer, herunder udtalt hjernetræthed.

Konsekvenser kan være: fysiske lammelser, balanceproblemer, talebesvær, ændret personlighed, koncentrationsbesvær og svær træthed.

Usynlig følger: Mange oplever usynlige følger, såsom nedsat overblik, nedsat initiativ, hukommelsesproblemer og ændret social adfærd. Ikke to skader er ens og er individuelle og ens livskvalitet skal forbedres på nye præmisser.



Vi her på Bofællesskabet syntes ikke at det er okay at der bliver sparet penge hos os, da vi bor et sted hvor man hjælper mennesker. Det påvirker vores hverdagsliv hver især og vores sociale liv sammen her. Det vigtigste for os er vores fællesskab, det er jo Børglumvejs identitet, vores identitet. At være noget i kraft af andre.

Vi er nervøse for at vi kommer til at miste personale, der arbejder nu 4½ personale her og hvis vi mister en er der kun 3½ personale tilbage, det kommer til at påvirke vores hjemmevejledning, muligheden for at få hjælp i hverdagen, når man har brug for det, vi bryder os ikke om når der ikke er personale på arbejde, det er Trygt for os at vide at der er personale til stede og de har tiden til at løse en “ her og nu” opgave og de har set os i dag og støtter os i at komme afsted til vores liv udenfor Børglumvej. Vi er nogle som ofte akut bliver syge og har brug for at tale om det med personalet eller ens psykiske spiller en et puds, eller man har selvmordstanker, har en livstruende sygdom, har fået et epileptisk anfald eller ens virkelighed bare er en anden end den reelle virkelighed og har brug for støtte, lige nu.

Hvis der ikke er personale til stede i fælleshuset som nu, så kommer vi til at mangle det sociale i fælleshuset, hygge om eftermiddagen om aftenen, vi er vant til at spise morgenmad, frokost, aftensmad sammen, vores weekender sammen, hvor vi holder fri fra vores arbejde og aktivitetssteder og det vil påvirke vores samvær med hinanden, at høre om hvordan vi har det og hvordan vores dag er gået og hvad vi har oplevet i dag. Det vil være forfærdeligt, hvis det sociale forsvinder, der er ikke meget fællesskab i at sidde alene eller spise alene, og vi bor i et fællesskab.

Hvis vores fælles ture, biografture, vores fælles havedag, vores traditioner her bliver sparet væk, hvis vores julearrangement med vores familier og venner bliver sparet væk, det er vigtigt at vores familier og børn ser hinanden, at vi inviterer dem hertil, det ville være forfærdeligt hvis det forsvandt. Det vil vi ikke spare væk.

Hvis personalet ikke kan tage os til lægen, tandlæge, sagsbehandler, hospital indkaldelser, MSO kontakt, ændring af rengøringstid, bestille taxa, aflyse taxa, planlægge familie- og vennebesøg, ændringer af fysioterapitider- og ledsager til Indkøb, frisør, ringe til pedellen, når noget ikke virker, med mere, det vi ikke selv kan eller har svært ved. Det er vigtigt at personalet er med til de ting, så de kan huske hvad der blev sagt og at vi får det noteret i vores kalender og får det sagt til vores familier. Nogle af os har afasi og kan ikke tale og har brug for en der kender os og kan oversætte det vi siger.

Vi har behov for vores madordning, hvis vi ikke havde den fik vi ikke varieret sund kost og blev fejlernæret, det vil være svært for de fleste af os at lave egen mad. Vi kan ikke leve af mad kun bestående af nudler. Det er vigtigt at der er personale frokost og aften til at lave mad og spise sammen med os. At snakke sammen med os.

Hvis der ikke er personale nok til at tage telefonen når vi ringer om hjælp, eller de er mindre synlige i fælleshuset, da de har opgaver eller har flere hjemmevejledninger, eller ikke har tid til at lave vores mad til måltiderne, som vi selv betaler ind til og har valgt på Husmøde, vores medbestemmelse og “ Borger ved roret” ønsker.

Vi syntes at vores Bofællesskab er et dårligt sted at spare!



Med Venlig hilsen

Beboerne på Bofællesskabet Børglumvej

8240 Risskov