Kære beslutningstagere
Jeg skriver til jer som pårørende til en beboer på botilbuddet Kilebo. Jeg har med stor bekymring læst de aktuelle spareforslag, der er sendt i høring – specifikt forslaget om at nedlægge køkkenfunktionen og reducere feriepuljen markant.
Jeg ønsker intet andet, end at min bror kan leve et værdigt og trygt liv med så meget selvbestemmelse som muligt. De foreslåede besparelser er i mine øjne ikke blot tekniske justeringer, men et alvorligt indgreb i hans grundlæggende livskvalitet og rettigheder.

1. Køkkenet er fundamentet for et værdigt hjem
For min bror er madlavning og de fælles måltider ikke bare en praktisk foranstaltning; det er en pædagogisk hjørnesten, der sikrer struktur, sansestimulering og livsglæde i hans hverdag.
* Tab af selvbestemmelse og ligestilling: Kilebo er min brors hjem. Som alle andre borgere i Danmark bør han have ret til at have indflydelse på, hvad han spiser, og mærke duften af mad, der bliver tilberedt i hans egne rammer. At erstatte dette med mikroovnsopvarmet mad fra en ekstern leverandør (Det Danske Madhus) fratager ham følelsen af et rigtigt hjem. Vi ville aldrig acceptere, at andre borgere fik frataget retten til at lave mad i deres egne boliger – hvorfor skal min bror så stilles ringere?
* Særlige behov og trivsel: Min bror har, ligesom mange andre beboere, brug for, at maden præsenteres og smager på en bestemt måde for at sikre hans trivsel. Den fleksibilitet og pædagogiske omsorg forsvinder med standardiserede færdigretter. Jeg frygter for de langsigtede konsekvenser for hans lyst til at spise og deltage i det vigtige fællesskab omkring bordet.

2. Feriepuljen: Retten til pauser fra hverdagen
Forslaget om at skære feriepuljen fra 5 til 2 dage svarer i realiteten til at afskaffe muligheden for ferie. For borgere med handicap tager logistik, transport og tryghedsskifte lang tid. 2 dage giver ikke ro til en reel ferieoplevelse; det bliver blot en stressende udflugt. Ferierne er de få gange om året, hvor min bror får lov at opleve verden uden for de vante rammer og skabe minder, der giver livskvalitet i mange måneder efter.

3. Juridiske og etiske forpligtelser
Jeg vil minde om, at kommunen ifølge Servicelovens § 81 har pligt til at yde støtte, der fremmer den enkeltes mulighed for at klare sig selv og forbedre livskvaliteten. At reducere pædagogisk madlavning til passiv opvarmning strider direkte mod lovens intention.
Desuden foreskriver FN’s Handicapkonvention, som Danmark har tiltrådt, at personer med handicap skal have mulighed for at træffe egne valg og leve på lige fod med andre borgere. Det indebærer retten til et hjem, der fungerer som et hjem – ikke en institutionel opbevaringsplads.

Konklusion
Jeg anmoder indtrængende Socialudvalget og Kommunalbestyrelsen om at trække disse forslag tilbage. Det er hjerteskærende at se, at man vil spare på de allermest basale ting som frisk mad og ferieoplevelser for samfundets svageste.
Min bror og de øvrige beboere på Kilebo fortjener at blive set som mennesker med ret til udvikling, fællesskab og en meningsfuld hverdag – ikke som en post i et regneark.