Som faster til et barn med et handicap, som med al forventning kommer til at bo på et bosted i fremtiden, vil jeg gerne dele mine store bekymringer om den kommende sparingsplan på socialområdet i Aarhus Kommune.

Min niece nyder at komme i et køkken, og er også selv med til at lave madpakker og aftensmad. At kunne være i et køkken - både selvstændigt og blandt andre - giver hende selvtillid og mod på at udforske nye retter. Hun er en glad og velfungerende pige, og vi prøver så vidt muligt ikke at behandle hende anderledes end hendes søskende, som ikke er handicappede. Hun kan rigtig mange ting, som ikke var givet på forhånd - senest har hun lært at svømme uden badevinger - fordi hun bliver opfordret til at prøve og fejle, på lige fod med alle andre.
At spare køkkener væk på bosteder virker som en glidebane på socialområdet, og jeg er rigtig bekymret for den konsekvens det har for både min niece og andre, ikke at kunne se og deltage i den mad der laves og serveres. Derfor vil jeg kraftigt opfordre til, at Aarhus Kommune genovervejer planerne om at spare køkkener væk på bosteder. For mennesker med handicap er hverdagsaktiviteter som at lave mad ikke blot praktiske opgaver, men en vigtig del af et værdigt og selvstændigt liv. Muligheden for at deltage i madlavning giver både færdigheder, fællesskab og selvtillid - og det bør ikke fjernes af hensyn til kortsigtede besparelser. Jeg håber derfor, at kommunen vil sikre rammer, der understøtter udvikling, livskvalitet og deltagelse i hverdagslivet for mennesker med handicap.