HØRINGSSVAR – Omstillingsplanen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Emne: Forslag om ensartet niveau for kompetenceudvikling
Vi ønsker hermed at afgive høringssvar vedrørende forslaget om at indføre et maksimalt gennemsnitligt forbrug på 2.500 kr. årligt pr. medarbejder til kompetenceudvikling i MSB.
Et niveau, der allerede er presset i bund.
I dag tilbydes primært fælles kompetenceudvikling, som kun i begrænset omfang tager højde for de konkrete faglige behov, der følger med arbejdet med udsatte borgere, unge, familier og mennesker med komplekse problemstillinger.
Samtidig har medarbejdere jf. overenskomsterne ret til individuel kompetenceudvikling. I praksis er disse rettigheder blevet stadig vanskeligere at indfri. Selv små og relevante kurser bliver ofte afvist – også når op til 80 % af udgiften kan finansieres eksternt via Kommunernes Kompetencefond.
Når udgangspunktet for muligheder allerede ligger så lavt, vil et yderligere loft fungere som en reel forringelse af arbejdsvilkårene og af kvaliteten i den opgave, MSB er sat i verden for at løse.
Ensartethed må gælde hele vejen op – ikke kun i bunden.
Forslaget begrundes med ønsket om ensartethed. Ensartethed er et legitimt og vigtigt princip, når offentlige midler forvaltes. Men ensartethed kan ikke kun gælde for medarbejdere i drift – den må også gælde ledelsesniveauet, hvis den skal have troværdighed.
I dag er virkeligheden denne:
• Medarbejdere får ofte afslag på kursusudgifter på få tusinde kroner.
• Ledere og chefer kan samtidig gennemføre længerevarende uddannelsesforløb, herunder masteruddannelser, som koster væsentligt mere pr. person end medarbejdernes samlede kompetencebehov.
Hvis ensartethed er et politisk mål, må det være et fælles ansvar – også for ledelsen. Alt andet opleves som en skævvridning, der underminerer tillid, sammenhængskraft og den kultur, MSB forsøger at bygge på.

Politisk prioritering med konsekvenser
Et loft på 2.500 kr. pr. medarbejder er ikke blot et administrativt greb. Det er en politisk prioritering, der får direkte konsekvenser for kvaliteten af den kommunale velfærd.
Konsekvenserne er til at forudse:
• Fagligheden i indsatsen vil falde.
• Borgerforløb kan blive længere og mindre virksomme.
• Risikoen for fejl og mangelfulde vurderinger øges.
• Robustheden i komplekse sagsforløb svækkes.
Når borgernes behov er mere komplekse end nogensinde, er ambitionen om kompetenceudvikling til 2.500 kr. årligt ikke realistisk. Det er et niveau, der ikke på nogen måde harmonerer med de forventninger, det politiske niveau og borgerne med rette stiller til kvaliteten af de sociale og beskæftigelsesrettede indsatser.
Anbefalinger – for en bæredygtig og retfærdig løsning.
Vi anbefaler:
1. At det foreslåede loft hæves til et niveau, der kan understøtte kerneopgaven og leve op til overenskomstmæssige rettigheder.
2. At et loft – hvis det gennemføres – gælder hele organisationen, herunder ledere og chefer, så ensartethed bliver et reelt og troværdigt princip.
3. At der foretages en faglig konsekvensvurdering af den nuværende, i forvejen lave adgang til individuel kompetenceudvikling.
4. At anvendelsen af Kommunernes Kompetencefond fremmes aktivt, så kommunen benytter de midler, der allerede er til rådighed eksternt.
5. At den foreslåede besparelse revurderes, med blik for de langsigtede konsekvenser for kvalitet, effektivitet og medarbejdertrivsel – tre nøgleelementer i en bæredygtig velfærd.

Afslutning
Kompetenceudvikling er ikke et personalegode – det er et nødvendigt fundament for stærk faglighed, kvalitet i borgernes forløb og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere. Et lavt og ensidigt loft vil ikke skabe ensartethed, men ulighed. Og det vil ikke styrke kvaliteten – men svække den.
Vi opfordrer derfor til, at forslaget justeres, så MSB også i fremtiden kan løfte sit ansvar over for kommunens borgere på et højt fagligt og bæredygtigt niveau.

På vegne af medarbejdere i Center for Jobafklaring – de tillidsvalgte fra HK og Dansk socialrådgiverforening.