I Ukraine opererer befolkningen med små steder, som en udrangeret togvogn med nødgenerator, hvor man kan komme ind nogle timer og få varmen og en kop kaffe og fællesskab, mens man håber at overleve krigen. Det er små steder, som ikke er ramt af bomber og isnende kulde, som folk ellers skal overleve hjemme i deres lejligheder. Når jeg hører om besparelser på så sårbare steder som Sind, Gallo, Dalgas skolen og i mit eget nabolag Vimby, for unge med særligt behov, så rammer Aarhus Kommune de små uovervindeligheds-punkter, hvor mennesker, der står udenfor det almindelige arbejdsmarked, kan komme og få styrket livsmod og danne netværk, så også de i perioder måske kan bidrage til samfundsøkonomien eller bare få et godt liv. Der er en forfærdende mangel på indsigt fra dem, der sidder med sparekniven her, hvor selv små aktiviteter og projekter betyder en verden til forskel for dem, der deltager.