Høringssvar vedrørende Bofællesskabet Børglumvej for senhjerneskadede
Bofællesskabet Børglumvej er et Bofællesskab for 12 senhjerneskade beboere med egen lejlighed og et fælleshus. Fra opstarten blev der vurderet at stedet skulle normeret til 7 personaler og en fuldtidsleder. Gennem tider har der været utallige besparelser, og pt. er stedet normeret til 4 ½ fuldtidsstilling med samme borgertyngde som tidligere.
Beboerne er specielt visiteret til dette tilbud, fordi de har brug for at deltage i madordning morgen, middag og aften. Desuden har de brug for støtte og guidning fra de står op og til de er færdige med aftensmaden. Det er borger, der har brug for at blive set hver dag, idet de har alvorlige diagnoser så som epilepsi og diabetes. De fleste er ikke i stand til selv at tilkalde hjælp eller problemløse, hvis de bliver syge eller kommer ud for et uheld. Der er netop weekend dækning for at kunne give ovennævnte støtte.
Ved alvorlig sygdom, som forebygger dødsfald bliver beboerne tilset undtagen om natten. Ved dødsfald ligger man ikke weekenden over før det bliver opdaget.
Det er sårbare borgere både fysisk og kognitivt. Dårlig hukommelse m.m. medfører, at beboerne har brug for personale til at følge med til læge/special læge, dette vil formodentlig ikke være en mulighed længere.
Der opstår ofte konflikter og udnyttelse beboerne imellem når de er alene. En af personalets store opgaver er konfliktløsning og styrkelse af det sociale fællesskab i fælleshuset.
En nedskæring på Børglumvej vil betyde, at der måske skal lukkes ned for personale i weekenderne. Det vil betyde risiko for alvorlig sygdom og dødsfald, der ikke opdages. Øgede konflikter og udnyttelse. I hverdagen vil det betyde at personalet skal gå alene på arbejde, og det vil tendere ren opbevaring af borgerne. Det vil ikke være muligt at lavet et målrettet stykke pædagogisk arbejde, idet der er mange uforudsete situationer og praktiske opgaver, der skal løses først.
Det er fortsat vigtigt at imødekomme det kostbehov, som borgere særligt er blevet visiteret til. Ved nednormering vil personalets tilstedeværelse blive indskrænket til et tidsrum, der ikke dækker behovet for åbningstider i fælleshuset fra morgen til aften.