Det er meget bekymrende, at byrådet planlægger besparelser på bosteder, hvor nogle af samfundets mest sårbare borgere bor. En besparelse, der indebærer lukning af køkkenerne, vil få store konsekvenser for beboernes hverdag. Det kan måske fremstå som en mindre besparelse i kommunens regnskab, men for beboerne er der tale om en markant forringelse af livskvaliteten.

Køkkenerne er allerede etableret, og i det bosted i Elev, som vi kender til, er det den samme medarbejder, der står for både indkøb, madlavning og rengøring. Der vil fortsat være behov for rengøring, så det er svært at se, at gevinsten står mål med det, beboerne mister.

I dag bliver madlavningen organiseret af en medarbejder i samarbejde med en mindre gruppe beboere, som arbejder sammen i teams. Det giver beboerne mulighed for at lære at samarbejde, deltage aktivt i hverdagen og få kendskab til den mad, der bliver serveret. Måltidet er samtidig et vigtigt socialt samlingspunkt, hvor der opstår relationer, indgås aftaler, og hvor følelsen af ensomhed mindskes. Der kan også tages hensyn til særlige behov, præferencer og den type mad, der passer til målgruppen, ligesom der er plads til fødselsdage, temadage og andre fælles aktiviteter.

Hvis maden i stedet skal produceres i et centralt storkøkken, nedfryses og leveres senere, mister beboerne noget langt mere værdifuldt end blot frisklavet mad. De mister et centralt omdrejningspunkt i deres fælles liv. Det at tilberede mad og spise sammen er med til at skabe en følelse af hjem, tryghed og fællesskab. For mange beboere fungerer bostedet som deres vigtigste sociale base, og for nogle er det det nærmeste, de kommer på en familie. Ikke alle har pårørende, der kan hente dem til familiebesøg. Mange står alene og er derfor dybt afhængige af det fællesskab, bostedet tilbyder.

Samtidig er mulighederne for oplevelser allerede blevet væsentligt forringet. Bostedet har ikke længere en bus, og årets ferie er reduceret til en koloni med kun én overnatning. Det er værd at overveje, hvor få muligheder disse borgere i forvejen har sammenlignet med de fleste andre.

For mennesker, der ikke har mulighed for en anden boform eller for at opnå en almindelig indtægt gennem arbejde, er det økonomiske råderum meget begrænset. Beboerne skal ofte selv betale for ledsagelse, og derfor er deres muligheder for aktiviteter og deltagelse i samfundslivet i forvejen stærkt begrænsede. For personer på førtidspension ligger indkomsten på omkring 15.000 kroner om måneden efter skat. Det giver ikke plads til mange ekstra udgifter.

Jeg håber derfor, at byrådet vil genoverveje dette forslag og tage hensyn til, hvad det faktisk betyder for de mennesker, det handler om.

Vedlagt er et eksempel på et cirka-budget for en beboer på førtidspension.