Når man læser de mange borgernære besparelsesforslag i omstillingskataloget, giver det anledning til alvorlig bekymring.

I orienteringen om kataloget lød det: “Flere har brug for hjælp, og socialområdet skal spare penge. Det besluttede byrådet ved sidste budgetforlig.” Netop derfor er det vigtigt, at vi også taler ærligt om de rammer, der ligger bag – herunder budgetloven.

Når flere borgere får behov for støtte, bør budgetterne i udgangspunktet følge udviklingen. Ellers risikerer vi, at besparelser rammer de mest sårbare borgere og samtidig presser medarbejderne i en grad, som på sigt kan forringe både kvalitet og stabilitet i indsatsen.

Det største problem ved omstillingskataloget er, at det i sin nuværende form ikke i tilstrækkelig grad viser helheden og de langsigtede konsekvenser. Besparelser på ét område kan hurtigt skabe nye udgifter eller udfordringer andre steder – både menneskeligt og økonomisk.

Hvis der er indsatser, hvor man ikke ser den ønskede fremdrift, bør det være en anledning til dialog og faglig udvikling. Det kan handle om at justere metoder, organisering eller samarbejde – men løsningen er sjældent blot at fjerne ressourcerne.

Vi ved også, at mange medarbejdere varetager flere funktioner. Når der foreslås reduktion i årsværk, rejser det derfor et helt grundlæggende spørgsmål: Hvem skal løfte opgaverne fremover? Mange arbejdspladser oplever allerede et betydeligt arbejdspres.

Et konkret eksempel er forslaget om at nedlægge køkkendriften på 10 bocentre. Forslaget blev fremlagt i december 2025, men blev efter tydelige reaktioner fra blandt andre LEV og pårørende taget af bordet med politisk opbakning. Nu er det igen en del af omstillingskataloget. Det understreger behovet for en grundigere og mere helhedsorienteret vurdering.
Derfor bør alle borgernære besparelsesforslag gennemgå en reel 360 graders konsekvensvurdering. Her bør både medarbejdere og pårørende inddrages, da de besidder vigtig viden om hverdagen og de praktiske konsekvenser af ændringerne.

Hvis vi ønsker bæredygtige løsninger, kræver det, at vi arbejder langsigtet og i fællesskab – ikke kun ud fra regneark, men også ud fra erfaringer fra praksis. For ellers risikerer vi, at besparelserne blot bliver kortsigtede løsninger, der hurtigt skaber nye problemer.

Vedhæftet er opråb fremsendt i december til medlemmer af Social- og beskæftigelsesudvalget i Aarhus Kommune efter samråd med LEV, men stadig aktuelt – desværre!