Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Bekymring for fjernelse af forebyggende indsatser
Som PPR-psykolog er jeg bekymret for, at fjernelse af forebyggende indsatser i civilsamfundet vil gøre det vanskeligt at arbejde forebyggende. Ressourcerne er allerede begrænsede. Uden civilsamfundsorganisationer som let tilgængelige tilbud risikerer flere unge at havne i alvorlig mistrivsel. Samtidig vil systemets kapacitet og økonomi blive belastet yderligere. Civilsamfundsorganisationer er derfor ikke blot tilbud for børn og unge i mistrivsel – det er en forebyggende investering, der reducerer fremtidige sociale og økonomiske omkostninger for kommunen. De skaber værdi både for menneskerne og for kommunens samlede ressourcer. Min bekymring ved at fjerne civilsamfundsorganisationerne er at det vil skabe yderligere pres og ventelister i kommunen, som derved gør det svært at arbejde forebyggende.
Download høringssvar som pdf