Jeg skriver for at fortælle min historie om min søn for at illustrere og understrege katastrofen af, hvis Fundamentet ikke længere kan bestå i sin nuværende form.
Min søn har ADD. Inden han mødte Fundamentet havde han to skoleskift (fra folkeskole til Steiner) to efterskoleophold, et FGU år og en udredning for skizofreni, hvilket han IKKE havde. Hans nervesystem var bare så flosset, at han var begyndt at høre stemmer og se syner. Først på Fundamentet ramte han nogle rammer og en forståelse, der kunne give ham ro og støtte til at tage den ungdomsuddannelse, han bliver færdig med her til sommer.
På Fundamentet var der først og fremmest viden og forståelse for hans diagnose og hans udfordringer. Det betød ALT. Samtidig var senere mødetid, en dag om ugen kun til at lande (hvordan har du det, hvordan sover du, hvordan er det med døgnrytme osv) og mulighed for at gå online hjemmefra på en dårlig dag, helt afgørende vigtig. Jeg er slet ikke i tvivl om, at tilgangen på Fundamentet, de dygtige og omsorgsfulde lærere og rammerne er det, der gør, at han til sommer kan kalde sig HF student. Derfor er det af afgørende betydning, at Fundamentet består.