Høringssvar vedrørende Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform i MSB Indledning

Aarhus Kommune står i en situation, hvor udgifterne på det specialiserede socialområde over en årrække er steget markant. Flere borgere har behov for støtte, og sagerne er blevet mere komplekse og ressourcekrævende. Samtidig har nationale reformer og ændrede rammevilkår på beskæftigelsesområdet lagt yderligere pres på både økonomi og organisering.
Der er tale om en strukturel udfordring, som kræver politiske prioriteringer. Men når der gennemføres reduktioner i denne størrelsesorden, er der ikke tale om mindre justeringer. Det er en grundlæggende ændring af systemets kapacitet og bæreevne – og det vil få konsekvenser.
FH Aarhus anerkender behovet for økonomisk balance. Men balance må ikke ske uden en klar vurdering af, hvad det betyder for borgerne, medarbejderne og den samlede samfundsmæssige effekt.

Samfundsmæssige konsekvenser
Social- og beskæftigelsesområdet er et bærende fundament for sammenhængskraft, tryghed og arbejdsmarkedstilknytning i kommunen.
Reduktion i samtalefrekvens og indsatsintensitet er ikke en risikofri effektivisering. Kontinuitet og tæt opfølgning har betydning for progression. Hvis forløb forlænges eller mister momentum, kan de forventede besparelser hurtigt blive udhulet. Det er en skrøbelig balance, og den må ikke undervurderes.
På socialområdet indebærer reduktion i serviceniveau og kapacitet en reel risiko for, at problemer vokser, før der reageres. Forebyggelse er ikke en ekstra ydelse – det er det, der forhindrer mere indgribende og dyrere foranstaltninger senere. Hvis de tidlige indsatser svækkes, kan det føre til øgede udgifter og større menneskelige omkostninger på sigt.
FH Aarhus finder det derfor nødvendigt, at effekterne følges systematisk og transparent, og at der er politisk vilje til at reagere, hvis udviklingen går i den forkerte retning.

Borgermæssige konsekvenser
Omstillingsplanen vil påvirke en bred kreds af borgere: børn og unge i mistrivsel, voksne med handicap, borgere med psykiske lidelser, familier i krise og mennesker langt fra arbejdsmarkedet.
Når visitation strammes, og indsatser reduceres, vil nogle borgere opleve mindre støtte og kortere forløb.
For borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger indebærer det en risiko for forværring. Lovgivningen fastsætter et minimum – ikke en ambition. Hvis serviceniveauet lægges tæt på minimum, indskrænkes det faglige råderum, og risikoen for svækket kvalitet øges. Det må ikke blive det nye normalniveau i Aarhus Kommune.
Besparelser i denne størrelsesorden kan ikke gennemføres uden konsekvenser. Men der må være en klar prioritering: De mest udsatte borgere må ikke blive den fleksible buffer i en stram økonomisk manøvre. Udviklingen i klager, omgørelser og akutte indsatser bør følges tæt. Hvis disse indikatorer bevæger sig negativt, skal der handles.







Medarbejdermæssige konsekvenser
Planen indebærer reduktion i administrativ og ledelsesmæssig kapacitet samtidig med organisatorisk omstrukturering.
Når kapacitet reduceres parallelt med strukturændringer, øges belastningen i organisationen. Det vil uvægerligt kunne mærkes i frontlinjen. Hvis opgaver ikke fravælges i samme tempo, som ressourcerne reduceres, vil det få konsekvenser for kvalitet, arbejdsmiljø og retssikkerhed.
Høj sagsbelastning og usikkerhed i implementeringsfasen øger risikoen for fejl, sygefravær og personaleomsætning. Det svækker kontinuiteten i borgerforløb og kan i sidste ende underminere de målsætninger, omstillingen skal understøtte.
Der bør derfor ske løbende opfølgning på sagsmængde pr. medarbejder, sygefravær og personaleomsætning, og være tydelig prioritering af opgaver i implementeringsperioden.

Implementeringsrisiko og samtidighed
Omstillingsplanen gennemføres parallelt med indfasning af beskæftigelsesreformen og allerede vedtagne reduktioner.
Risikoen ligger ikke kun i de enkelte forslag, men i tempoet og samtidigheden. Når flere omfattende ændringer gennemføres på én gang, øges sårbarheden markant.
Der bør derfor etableres en samlet og forpligtende implementeringsplan med milepæle og klare opfølgningspunkter. Monitoreringen må ikke være symbolsk – den skal kunne føre til justeringer.

Politisk ansvar og kommunikation
Debatten har været intens. Det er forståeligt. Men beslutningen er truffet af et bredt og enigt byråd. Ansvaret er kollektivt.
Det ændrer ikke ved, at kommunikationen kunne have været mere klar og mere rettidig. Når så omfattende ændringer gennemføres, kræver det gennemsigtighed og tydelig retning. Utydelighed skaber unødig utryghed og svækker implementeringen.

Afsluttende bemærkninger
Økonomisk balance er nødvendig. Men hvis den opnås ved at svække forebyggelse, faglighed og retssikkerhed, risikerer vi at flytte problemer frem for at løse dem.
Der må være en tydelig politisk grænse for, hvor langt reduktioner kan gå, før de underminerer formålet med indsatsen.

Omstillingen skal være økonomisk ansvarlig – men også socialt og fagligt bæredygtig.

På vegne af Fagbevægelsens Hovedorganisation, Aarhus.

Kresten Vendelboe
Formand
Mobil 40593983
Mail krv@fh-aarhus.com