Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Høringssvar vedrørende Gallo Huset i Sparekataloget
Jeg skriver dette høringssvar med en baggrund som iværksætter og investor gennem mange år. I mit professionelle virke har jeg været involveret i opbygning af lokale danske og internationale virksomheder, hvor en helt central disciplin er at træffe beslutninger på et oplyst grundlag samt at kunne genkende en god investering, når man ser den.
Selve grundlaget for høringssvaret er, at jeg arbejder pro bono som sparringspartner for ledelsen i Gallo Huset med fokus på ledelses- og organisationsudvikling. Jeg er derfor ikke neutral i forhold til Gallo Huset, og det er vigtigt for mig at være transparent omkring den rolle, da dette høringssvar udspringer af konkret viden om faktiske forhold. Jeg har haft mulighed for at følge organisationen tæt gennem det seneste år og dermed også fået et indblik i, hvordan huset fungerer i praksis.
Den nuværende ledelse tiltrådte i februar 2025, og siden da har organisationen været i gang med et målrettet udviklingsarbejde. Der er arbejdet med at styrke struktur, organisering og langsigtet bæredygtighed i huset. Blandt andet er der udviklet en frivilligstrategi for at skabe en mere stabil organisering af de frivillige kræfter, der er en vigtig del af hverdagen. Samtidig er flere aktiviteter blevet reorganiseret, så de i højere grad udspringer af og bæres af arbejdsfællesskabet i huset.
Projektet Gallo Kultur samt husets debat- og foredragsarrangementer er eksempelvis blevet organiseret mere hensigtsmæssigt og i tættere samspil med kaffebaren og de øvrige aktiviteter. Parallelt med dette arbejder ledelsen også på at styrke organisationens fremtidige robusthed, blandt andet gennem fondsansøgninger til en digitaliseringsproces, der skal understøtte husets administrative og organisatoriske struktur.
Det er med andre ord en organisation, der i disse år er i gang med at professionalisere sig og skabe et stærkt fundament for fremtiden – helt i overensstemmelse med de overordnede politikker fra både Aarhus Kommune og de fonde, der på nuværende tidspunkt støtter Gallo Huset.
En af de ting, jeg i arbejdet med Gallo Husets ledelse er blevet særligt opmærksom på, er forskellen mellem, hvordan huset kan fremstå udefra, og hvordan det faktisk fungerer indefra. Udefra kan Gallo Huset let komme til at ligne en samling aktiviteter: foredrag, kulturarrangementer, cafédrift, frivillighed og forskellige sociale tilbud.
Men i praksis er aktiviteterne ikke fundamentet. Det bærende element er arbejdsfællesskabet, hvor aktiviteterne udspringer fra. Medarbejdere, frivillige og deltagere er sammen om at skabe aktiviteterne, og det er netop gennem det fælles arbejde, at huset fungerer, og at alle har en opgave og dermed mening.
Det er ikke blot tilbud til en målgruppe. Det er rammer for deltagelse, ansvar og kollegaskab for mennesker, der ellers ofte har svært ved at finde plads på en ordinær arbejdsplads.
Som ekstern observatør er det netop denne struktur, jeg har set udfolde sig i praksis gennem det seneste år. Når man først får øje på den sammenhæng, fremstår huset langt mere integreret og bæredygtigt end det billede, man kan få, hvis man betragter de enkelte aktiviteter isoleret.
Derfor forekommer det paradoksalt, hvis en organisation, der fungerer i hverdagen og samtidig er i en udviklingsproces, hvor den organisatorisk styrkes og professionaliseres, samtidig risikerer at blive afviklet.
Når man læser sparekataloget, sidder man flere steder tilbage med en oplevelse af, at argumentationen i praksis reduceres til én pointe: at der skal spares, og derfor må der spares. Men den type begrundelse kan ikke stå alene, hvis man ønsker at føre en økonomisk ansvarlig politik.
I erhvervslivet ville man aldrig træffe beslutninger af den karakter uden samtidig at stille nogle helt grundlæggende spørgsmål: Hvad skaber værdi? Hvad forebygger større omkostninger senere? Og hvor findes de indsatser, hvor en relativt lille investering giver et markant afkast – økonomisk såvel som menneskeligt?
Et samfund kan naturligvis ikke drives som en virksomhed. Det er grundlæggende to forskellige opgaver med forskellige hensyn. Men den erkendelse fritager ikke et byråd for at føre en økonomisk ansvarlig politik. Tværtimod. Netop når ressourcerne er begrænsede, bliver det afgørende at kunne skelne mellem udgifter og investeringer. Hvis man afvikler indsatser, der dokumenterbart virker og skaber betydelig samfundsmæssig værdi, risikerer man ikke blot at spare – men at gøre problemerne både større og dyrere på længere sigt.
Kommunerne opererer inden for økonomiske rammer fastlagt gennem aftaler mellem staten og KL. Men netop derfor kan lokalpolitikere ikke nøjes med at administrere konsekvenserne, hvis rammerne ikke hænger sammen med virkeligheden på socialområdet. Hvis servicerammen i praksis tvinger kommunerne til at svække indsatser, der forebygger større og dyrere problemer, er det et politisk ansvar at gøre det tydeligt – og at udfordre de rammer.
Når man ser på sparekataloget og processen frem til, at det bliver sendt i høring, er der en række grundlæggende spørgsmål:
• Er Aarhus Byråd reelt uden handlemuligheder i forhold til de aftaler, der indgås mellem staten og KL – eller har man valgt ikke at udfordre dem?
• Hvorfor er der ikke foretaget en reel analyse af, hvad civilsamfundsorganisationerne bidrager med – i stedet for alene hvad de koster – før man udarbejder et sparekatalog?
• På hvilket grundlag vurderes det, at disse indsatser kan undværes, og hvor er dokumentationen for de afledte menneskelige og økonomiske konsekvenser?
• Hvordan er risikoen for øgede udgifter andre steder i systemet indregnet, hvis de forebyggende fællesskaber svækkes eller forsvinder?
• Hvilke kriterier er konkret anvendt til at skelne mellem udgifter og investeringer – og hvor fremgår det, at de indsatser, der skaber størst langsigtet værdi, er blevet prioriteret?
Det er ikke min opgave som borger at fortælle politikere, hvordan de skal passe deres arbejde. Men det er min borgerpligt at holde politikere ansvarlige for de beslutninger, der træffes – og for det grundlag, de træffes på.
Gallo Huset er ikke en udgift, der kan skæres væk.
Det er en investering, der allerede virker.
Download høringssvar som pdf