Benny Andersen og Poul Dissing har lavet Hilsen til Forårssolen.
Den er vel noget af det mest danske vi har. Den er sunget på fx Gallo Skolen flere gange. Og sikkert også alle andre steder nævnt i dette spareforslag.
De foreslåede nedskæringer og fratagelser af tilskud til civilsamfundets livsvigtige tilbud til mennesker, der i en kortere eller længere periode har brug for hjælp, er noget at det mest udanske.
Med vores velfærdssamfund og skatteprocent, skal vi bruge vores penge på en måde, der i hvert fald ikke skære ind til benet på mennesker, der i forvejen har meget at kæmpe med i hverdagen.
Det er for fattigt!
Alle disse tilbud burde hyldes og vises frem som en stolthed i Aarhus. Dem skal vi kæmpe for. Dem skal vi insistere på. Os alle sammen. Også byrådet skal fortælle dette, undlade at bøje sig for økonomisk pres. Tænke kreativt og skabe samfund, der ikke straffer helt uskyldige mennesker.
Hver eneste dag gør disse tilbud en afgørende og meget gennemgribende indsats - med humor, varme, viden og optimisme. Vi bevarer humor, varme, viden og optimisme - også som krybende skeletter. Men det er ikke det, vi kæmper for at være.
Hilsen til forårsolen
Det er forår og alting klippes ned
Der beskæres i buskadser og budgetter
Slut med fordums fede ødselhed
Vi begynder at træne til skeletter
Jeg blir fem år ældre
Ved hvert indgreb i min pung
Men når forårssolen skinner
Blir' jeg ung
Lad kun falde hvad der knap kan stå
Men i så fald sku jeg altid komme kryv'nde
Hver gang skatten gir' sig til at flå
De sidste mønter fra mig hver den tyv'nde
Jeg blir tom i hjernen
Træt og tung i sjæl og krop
Men når forårssolen skinner
Står jeg op
Og jeg fægter med min sparekniv
Men den skraber bare hult i sparegrisen
Der er ikke meget tegn på liv
Selv i vinters var der dog en ko på isen
Jeg har længe næret en
Istap ved min barm
Men når forårssolen skinner
Blir' jeg varm
Solen skinner på fallittens rand
Derfor denne dyrekøbte randbemærkning:
Der er caries i tidens tand
Dens emalje trænger voldsomt til forstærkning
Snart skal jeg og mine sidste
Tænder skilles ad
Men når forårssolen skinner
Blir' jeg glad
Tag da kun min sidste spinkle mønt
Livets sol er min den sidste del af livet
For som solfanger er jeg nu begyndt at forstå
At alt og Intet er os givet
Og en gang går solen sin
Runde uden mig
Men når forårssolen skinner
Lever jeg
