Med forslag nr. 4.18 i omstillingsplanen foreslås det at nedlægge udlandsferier, sommerhusferie og feriekolonier for døgnanbragte i Børn, Familier og Fællesskaber. Jeg skriver på vegne af medarbejderne på de tre døgntilbud Mini-Institutionerne Sølyst, Toften og Solbrinken som privatpersoner. Mini-Institutionerne holder til i to rækkehuse og en villa, hvor børnene bliver boende i mange år. Vi gør os umage for, at det føles som et almindeligt hjem, hvor børnene kan vokse op med en følelse af stabilitet og tryghed. Årets højdepunkt er en udlandsrejse, hvor børnene føler livsglæde og skaber minder. Turen har kun få omkostninger for institutionen og ved afskaffelse ville besparelserne være beskedne.

Det er et vilkår for Mini-Institutionerne, at rejseudgifterne til en potentiel udlandsrejse skal doneres af en fond, hvis børnene skal komme afsted. Dette plejer som regel at lykkes og børnene har været på nogen fantastiske rejser, hvor de har dannet minder for livet. På ture til solbeskinnede middelhavsøer får børn, der har det svært til hverdag et lille åndehul, hvor alt bare er rart. Det er ture, der virkelig styrker relationerne mellem børn og voksne. Øjeblikke og oplevelser bliver bragt op igen og igen resten af året og næste år og til sommerfesten 15 år senere, når en tidligere beboer mindes de gode tider sammen med deres gamle kontaktpædagog. Ferierne er virkelig et fyrtårn i børnenes erindring af deres barndom.

Mini-Institutionerne er børnenes hjem, hvor de bor i mange år. Det er vigtigt, at de oplever en forskel på hverdag og ferie ligesom deres klassekammerater, holdkammerater nede i fodboldklubben, deres venner fra dengang de legede nede på legepladsen ude foran deres mors lejlighed og de fleste andre børn i Danmark. Det er vigtigt, at børnene kan komme tilbage efter en sommerferie og ikke bare kan fortælle, at de spillede stangtennis og hoppede på trampolin i syv uger, mens deres sidemand slikkede sol på Gran Canaria og blev bidt af en gul fisk, mens han snorklede.

Siden rejsen doneres af en fond og aftalen omkring aflønning på koloni er så favorabel i koloniens favør, er der reelt set ikke den store forskel på prisen for en normal uge på en Mini-Institution og prisen på en uge på koloni. Præmisserne for en konkret udregning er en komplekse, men det virker til at resultatet svinger mellem, at det ville koste er par tusind per rejse til, at man rent faktisk sparer en lille smule på at tage på koloni.
Den minimale besparelse og den ekstreme forskel som rejsen udgør for børnene taget i betragtning, virker det ikke som et ideelt sted at spare.