Jeg skriver som mor til en voksen datter som bor på et bosted i Aarhus Kommune. For mig er dette ikke blot en administrativ ændring, men det handler om min datters hverdag, sundhed og livskvalitet.
Min datter har kronisk forstoppelse og hun er afhængig af en tilpasset kost som er nødvendigt for hendes helbred og trivsel. Jeg er dybt bekymret for at et storkøkken ikke vil kunne rumme disse individuelle behov som hun og mange andre sårbare borger har.
På bostederne er måltiderne et samlingspunkt med tryghed, genkendelighed og fællesskab. Mange borgere hjælper til i madlavningen - de dufter maden og at hjælpe til er en vigtig del af deres udvikling, identitet og livskvalitet.
Jeg frygter opvarmet mad uden fælleskab, hvor borgerne spiser hver for sig, at individuelle behov ikke bliver mødt tilstrækkeligt og at borgerne får dårligere trivsel og helbred. Dette kan i sidste ende medføre øgede udgifter til pleje og behandling.
Min bekymring vil også være at bostederne vil blive mindre attraktive arbejdspladser hvor det i forvejen er svært at finde kvalificerede medarbejdere.
Jeg vil derfor kraftigt opfordre Aarhus Kommune til at genoverveje forslaget om besparelse på dette område og i stedet undersøge løsninger der bevarer de lokale køkkener.