Overskrift: Om en potentiel afvikling af headspace Aarhus - vedr. Omstillingsplan MSB 2026, forslag 6.2

Under forslag 6.2 i Omstillingsplan for socialområdet 2026, forfattet og fremsat af Sociale Forhold og Beskæftigelse, Aarhus Kommune, deklareres en mulig opsigelse af kommunens aftale med headspace. De facto betyder dette, med aftalens økonomiske forhold in mente, en afvikling af headspace’s virke i Aarhus. I følgende høringssvar påpeges, med udgangspunkt i omstillingsplanens formuleringer, tre kritiske problemer i dette forslag. Heraf konkluderes det, at forslaget har afsæt i et utilstrækkeligt grundlag og således ikke bør forårsage en afvikling af headspace Aarhus.

Som baggrund for forslaget skrives følgende:
”Foreningen [headspace, red.] tilbyder individuelle rådgivningsforløb til unge ml. 12-25 år, som har problemer med familie, misbrug, skole, selvskadende adfærd, mobning, ensomhed, hjemløshed m.m. Headspace modtager årligt 887.640 kr. Opfølgningerne med Headspace viser, at målgruppen for tilbuddet kun i begrænset omfang er MSB’s, og der findes lignende tilbud i kommunalt og frivilligt regi til målgruppen, hvorfor aftalen opsiges.”
Der fremføres tre centrale påstande: 1) en påstand om foreningens faktiske målgruppe, defineret med reference til de grupper af mennesker, der benytter sig af foreningens tilbud (snarere end den målgruppe, foreningen selv definerer), 2) en påstand om, at denne målgruppe kun i begrænset omfang hører under MSB’s ansvarsområde, og 3) en påstand om, at denne målgruppe kan få tilsvarende, adækvat hjælp andetsteds. I den argumentatoriske kontekst fremføres påstandene således, at de udgør præmisser for argumentets konklusion: at aftalen kan opsiges, uden at målgruppen lider overlast heraf. Konklusionens sidste del ekspliciteres ikke i forslagets egen formulering, men kan udledes af 3) og af det faktum, at det kontrafaktiske forhold ville undergrave forslaget. I det følgende problematiseres påstandene og deres indbyrdes roller i den samlede argumentation, i lyset af hvilket konklusionen fremstår uden tilstrækkeligt grundlag og således bør afvises.

Afsnit 2: Påstand 2): Der findes lignende tilbud

Idet der skrives, at ” der findes lignende tilbud i kommunalt og frivilligt regi til målgruppen”, fremsættes der en påstand af to dele: Første del af påstanden hævder, at der findes headspace-lignende tilbud i kommunalt og frivilligt regi, og anden del hævder, at den relevante målgruppe kan få tilsvarende, adækvat hjælp ved disse tilbud. I argumentationen bærer kun den anden del vægt, da kommunens primære ærinde er at påvise, at den omtalte målgruppe ikke vil lide overlast som følge af headspace’s afvikling, men dette er et ensidigt og mangelfuldt perspektiv. Et headspace-center tilfører sit lokalområde en så mangfoldig og dyb værdi, at det ikke blot kan opgøres ved at kaste et blik på, hvordan målgruppens trivsel påvirkes. Om end det ubestridelige mål med foreningens virke er at sikre børn og unge bedre mulighedsbetingelser for mental trivsel, må det ingenlunde underkendes, at dette virke medfører en række ønskværdige biprodukter, der ganske vist ikke er mål i sig selv, men dog alligevel taler sit klare sprog, når en samlet værdi skal anslås: headspace Aarhus engagerer 80 frivillige i en række alsidige opgaver, der ofte både er meningsgivende i en eksistentiel forstand og udvikler professionelle kompetencer; headspace Aarhus trækker betydelige fondsmidler ind i kommunen, der muliggør synergier blandt mange aktører; headspace Aarhus løser en række opgaver, der i andre udbud vil have en langt højere pris eller føre til langt større problemer, både for den enkelte og for hele samfundet, hvis ikke de løses i denne kontekst. Flere forhold kan tilføjes til listen, men allerede nu synes det tilstrækkeligt påvist, at headspace Aarhus skaber værdi, der vokser langt ud over dets primære virke, hvilket problematiserer påstandens første del: Findes der virkelig lignende tilbud, der skaber så meget værdi for så lave økonomiske omkostninger?

Lad os kigge på påstandens andel del. Lad os glemme de sekundære goder og den alternative værdiskabelse og i stedet stille det udslagsgivende spørgsmål vedrørende 2): Findes der tilbud i Aarhus kommune, der tilbyder den samme hjælp til børn og unge mennesker? I 2025 fik Aarhus Kommune for sit tilskud til headspace på 887.640 kr. 1333 individuelle rådgivningssamtaler fordelt på 370 unge mennesker. De fik 164 oplæg og workshops om mental sundhed for 5263 unge mennesker. De fik 329 samtaler i headspace Family fordelt på 143 familiemedlemmer. Alle disse mennesker, der var i kontakt med headspace, blev mødt på deres egne præmisser: De fik mulighed for at tale om lige nøjagtig det, de ville tale om, uanset emnets størrelse, og de blev mødt af anerkendelse, nysgerrighed og nærværende omsorg (se headspace årsrapport 2025 for kvalitetsdokumentation). Og alle dem, der ville bruge tilbuddet, kunne komme til uden ventetid – de kunne få tid med det samme, uden brugerbetaling. Findes dette tilbud andre steder? Til samme pris? Med samme kvalitet? Det korte svar er nej. Det lange svar er nej, det gør der ikke. Det uddybende svar er, at der findes lignende tilbud, der leverer kvalitet og bidrager med meget, men ingen rammer så bredt og dog stadig præcist, med samme kvalitet og under samme uhørt lave omkostninger, som headspace gør.

Afsnit 3: Påstand 3): headspace’s faktiske målgruppe hører kun i begrænset omfang under MSB’s ansvarsområde

MSB dækker en række forskellige målgrupper. Under de enheder af magistraten, der potentielt overlapper med headspace’s faktiske målgruppe, finder vi udsatte børn og unge i alderen 0-29 år, herunder borgere med psykiske sårbarheder, handicap, arbejdsløse, mennesker med komplekse sociale udfordringer og behov for særlig støtte. Hvis vi lader headspace selv definere deres målgruppe, lyder den på børn og unge i alderen 12-25, der har brug for nogen at tale med. Hvis samtaleemnet, hvilket oftest er det enkelte menneskes udfordringer i livet, er definerende for den faktiske målgruppe, altså dem, der benytter sig af tilbuddet, bliver målgruppen defineret så bredt, at den kræver en hel årsrapport at udfolde (se headspace Aarhus årsrapport 2025). Alt i alt betyder det, at headspace’s målgruppe, både den selvdefinerede og den faktiske, er langt bredere end MSB’s og således må 3) siges at være sand: Der er ikke et fuldstændigt overlap mellem de mennesker, der får hjælp i headspace, og de mennesker, der hører under MSB’s ansvarsområde. Påstanden undlader dog at beskæftige sig med to afgørende forhold, under hvilke 3) ikke længere forekommer relevant.

Først og fremmest tilsidesætter påstanden det forhold, at en lang række af de mennesker, der får hjælp i headspace, men ikke hører under MSB’s målgrupper, kan risikere at skulle have hjælp af MSB, hvis de fratages deres hjælp i headspace. MSB står for en langt dyrere, omfattende og mere indgribende hjælp end den, headspace tilbyder, og den er tilrettelagt efter svært belastede og stærkt krævende målgrupper. Hvis ikke udfordringer opspores og afhjælpes tidligt nok, ender de ofte med at vokse sig så store, at de kræver specialiseret hjælp, f.eks. den, der tilbydes i MSB eller i psykiatrien, i begge tilfælde med det resultat, at det koster langt mere, både målt i det enkelte menneskes livskvalitet og i samfundets økonomiske tænkning. Netop denne tidlige, lettilgængelige indsats, der i mange tilfælde forebygger, at mennesker har brug for yderligere hjælp, findes i headspace. Om end målgrupperne ikke overlapper 1:1, kan headspace således være med til at minimere antallet af mennesker, der har brug for den mere krævende hjælp fra MSB’s indsatsområder. Dernæst undviger påstanden det faktum, at selvom de mennesker, der får hjælp i headspace ikke nødvendigvis hører under MSB’s ansvarsområde, så har de stadig brug for hjælp. Her agerer MSB som enhver anden politisk institution i den moderne socialstats forkvaklede bureaukrati: De frasiger sig ansvaret under den forklaring, at deres budgetter kun skal dække deres ansvarsområde. Et klassisk symptom på offentlig kassetænkning, hvor systemets logik trumfer borgernes behov. Dette problem bliver ganske vist ikke løst i denne omgang; så meget kan ikke forventes af MSB, men selvom de givetvis har ret i, at visse dele af headspace er bedre placeret under andre kommunale budgetter, bør de ikke behandle dette faktum ved at afvikle headspace. De kunne i stedet søge en bæredygtig overgang, et rentabelt samarbejde, under hvilket både headspace, kommunens kasser og de implicerede mennesker kan arbejde til gensidig gavn.

Afsnit 4: Påstand 1) og det samlede billede

Påstand 1) har til formål at skitsere headspace’s målgruppe på en måde, der tillader, at påstand 3) kan sandsynliggøres. Da 3) nu er afvist, ikke som falsk, men derimod som irrelevant, bortfalder 1) – påstanden er ganske enkelt irrelevant. Den resterende påstand i argumentationskæden, 2), er falsk, og således må forslagets konklusion også afvises: Omstillingsplanen giver os ikke grund til at tro, at aftalen med headspace kan opsiges, uden at målgruppen lider overlast heraf. Kaster man et blik på unges generelle trivsel, headspace’s virke og impliceredes tilbagemeldinger på deres erfaringer med headspace, synes det tværtimod at være tilfældet, at headspace er et unikt og særdeles sundhedsfremmende tilbud, der ikke lader sig erstatte i en spareplans snuptag.