Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Ang. Headspace
Jeg skriver som frivillig i Headspace Aarhus, fordi jeg håber, at kommunen vil genoverveje beslutningen om at lukke tilbuddet.
Headspace er et sted, hvor unge kan komme ind fra gaden og tale med et menneske, der lytter. For mange er det første gang, de siger højt, at de ikke har det godt. Den mulighed betyder mere, end man måske tror.
Som frivillig har jeg mødt unge, der føler sig alene, pressede eller uden nogen at tale med. Nogle kommer kun én gang, andre flere gange. Fælles for dem er, at Headspace er et trygt sted, hvor de kan blive mødt uden krav eller ventelister.
Hvis Headspace forsvinder, forsvinder også et af de få steder, hvor unge kan søge hjælp tidligt og uforpligtende.
Derfor håber jeg, at Aarhus Kommune vil finde en måde at bevare Headspace Aarhus på, og de 70 frivillige som støtter op.
Download høringssvar som pdf