Spring til hovedindhold

Høringssvar

Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet

Omstillingsplan for socialområdet 2026

Aarhus d.18.marts 2026
Høringssvar fra Dansk Socialrådgiverforening til
Omstilingsplan for socialområdet 2026
Aarhus Kommune står midt i en markant økonomisk udfordring. Ikke kun Magistraten
for Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB), men hele Aarhus Kommune.
Det er alvorligt og kræver politiske prioriteringer. Når der skal finde så store beløb, som
der aktuelt og i fremtiden skal på social- og beskæftigelsesområdet, er det afgørende,
at konsekvenserne bliver tydelige – ikke kun for budgettet, men for de mennesker, som
områdernes indsatserne er sat i verden for.
Som socialrådgivere møder vi dagligt børn, unge, voksne og familier, hvis trivsel
afhænger af rettidig hjælp, stabile relationer og fagligt funderede indsatser. Det er alt
sammen forudsætninger, der ikke opstår af sig selv. De kræver tid, tilstedeværelse og
en organisation med tilstrækkelig kapacitet. Når forebyggende indsatser reduceres,
forsvinder disse forudsætninger. Konsekvensen er kendt: problemer vokser sig større,
dyrere og sværere at løse.
Det er ikke første gang, socialområdet står i modvind. I flere år har den økonomiske
ramme i MSB ikke fulgt med virkeligheden. Det har skabt strukturel ubalance, som
hverken borgere eller medarbejdere kan løse inden for det eksisterende system. At
placere ansvaret og regningen for ubalancen alene hos MSB er hverken retvisende eller
rimeligt. Det er et fælles politisk ansvar – og netop derfor er det også et politisk valg,
hvilken kvalitet Aarhus Kommune fremover vil tilbyde sine mest udsatte borgere.
Samtidig står kommunen over for en rekrutterings- og fastholdelses udfordring, som
ikke løses af effektiviseringer. Socialrådgivere vælger faget for at gøre en forskel, og det
samme gør sig gældende for mange andre faggrupper i socialt arbejde. Men det kræver
rammer, der gør det muligt. Når opgavepres og tidspres er massivt, forringes både
fagligheden og retssikkerheden. F.eks. en tilgang som Relationel Velfærd – som byrådet
har valgt som pejlemærke i indsatsen overfor børn, unge og familier– kræver kontinuitet
og nærvær. Ingen af delene kan sikres, hvis fundamentet svækkes yderligere og der
tilmed lægges flere opgaver ind i området.
Det er derfor nødvendigt at sige klart: de foreslåede besparelser vil få direkte
konsekvenser ikke kun for kvaliteten i servicen og indsatser, men særligt for borgernes
liv. Det vil kunne mærkes i alle led af borgernes forløb – fra forebyggelse til
Dansk Socialrådgiverforening • socialraadgiverne.dk • 70 10 10 99
Side 2 af 2
specialiserede indsatser. Og de vil forstærke udfordringerne ved at fastholde og
tiltrække medarbejdere med den nødvendige faglighed.
Aarhus Kommune har stærke traditioner for at investere i mennesker før problemerne
vokser. Den tradition er under pres. Hvis byrådet ønsker, at kommunen fortsat skal
være et sted, hvor borgere får hjælp, før situationer bliver kritiske, kræver det, at social-
og beskæftigelsesområdet ikke reduceres til kun det absolut nødvendige. Et system,
der kun lige kan levere lovens minimum, mister evnen til at forebygge – og dermed sin
langsigtede bæredygtighed.
Dansk Socialrådgiverforening opfordrer derfor byrådet til at tage et fælles ansvar for de
beslutninger, der træffes. Det her er ikke kun en økonomisk øvelse. Det er en beslutning
om, hvilket velfærdssamfund Aarhus Kommune ønsker at være – nu og i fremtiden.
Trine Quist, regionsformand
Dansk Socialrådgiverforening
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Trine Quist

Indsendt

18/03/2026 11:33

Udtaler sig som

Forening, organisation eller bestyrelse

Organisation

Dansk Socialrådgiverforening

Sagsnummer

HS4890057

Informationer

Startdato

Svarfrist

Type
Beskæftigelse Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen

Hørings-id

H1403

Kontakt

Jan Gehlert

Telefonnummer: 41 85 87 16