Rådet for Socialt Udsatte i Aarhus (Udsatterådet) er inviteret til at afgive høringssvar vedrørende ovenstående.
Udsatterådet takker for invitationen, og vi har følgende bemærkninger til udkastet til omstillingsplan.
Som fælles talerør for udsatte borgere i Aarhus Kommune, har vi valgt at holde os til mere generelle og principielle betragtninger. De borgere og organisationer der bliver direkte berørt, vil hver især afgive høringssvar, som belyser de konsekvenser, som de enkelte foreslåede besparelser vil have.
Indledningsvis vil vi sige, at vi er chokerede over, at der lægges op til så gennemgribende forringelser på så ufuldstændigt et grundlag. Vi skal ligeledes beklage den manglende inddragelse af udsatte borgere i arbej-det med omstillingsplanen. En sådan inddragelse ville have kunnet for-hindre nogle af misforståelserne – og kvalificeret konsekvensbeskrivel-serne betydeligt.
Der er ikke overblik over problemet og de foreslåede omlægninger løser ikke problemet – tvært imod.
Vi opfordrer byrådet til at udskyde beslutningen med henblik på at få gennemført en grundigere analyse og undersøge alternative løsninger.
Hvad er problemet?
Vi ved at det budget som byrådet vedtog den 8. oktober 2025 ikke hol-der. Det vidste man også, da man vedtog det.
Men det er uklart hvor stor ubalancen bliver og hvorfor ubalancen er et problem.
Der synes fortsat at være usikkerhed om hvor stort et merforbrug, der samlet set vil kunne forventes i 2026 – og de kommende år. I bilaget til høringsmaterialet tales der om en samlet økonomisk ubalance i 2026 på 207 mio. kr. – stigende til 806 mio. kr. i 2029. Der har i processen også været talt om et nødvendigt besparelsesbehov i 2026 på 160 mio. kr. – og 150 mio. kr. har også været nævnt. I bilaget til høringsmaterialet tales der om en samlet ubalance på 150 mio. kr. på socialområdet. (57 mio. kr., hvor der er forslag til håndtering og 93 mio. kr. uhåndterede udfordrin-ger). I bilag 1 til Magistratens diskussion om “tvungen opsparing” tales der om en ubalance på de decentraliserede udgifter på det sociale område på 160 mio. kr. i 2026. De 160 mio. kr. angives i bilaget at være efter at der er taget højde for effekter af omstillingsplanen. Hvis dette er korrekt, så har man altså indregnet besparelsen på 57 mio. kr., men alligevel er ubalancen steget med 10 mio. kr.
Forvirringen skyldes også, at man nogle gange alene taler om socialom-rådet og andre gange inddrager de økonomiske konsekvenser af be-skæftigelsesreformen. Det bidrager ligeledes til forvirringen, at talle-ne/udfordringerne tilsyneladende er vokset i løbet af processen.
Det har i forbindelse med processen været nævnt, at problemet er, at Aarhus Kommune risikerer at overskride servicerammen. Det ser ud til at være korrekt, at servicerammen risikerer at blive overskredet, men så er det forkert at nævne udgifterne til tabt arbejdsfortjeneste og udgifterne til særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse som to af de væsentligste udfor-dringer, for disse udgifter påvirker ikke servicerammen.
Udsatterådet skal opfordre til, at grundlaget for de massive besparelser gøres mere nøjagtigt op, og at der gives borgerne og politikerne mulighed for at tage stilling på et bedre oplyst grundlag.
Uanset ovenstående anerkender Udsatterådet, at det vedtagne budget for Sociale Forhold og Beskæftigelse med stor sandsynlighed ikke vil ba-lancere, og at ubalancen uden tilpasning vil vokse yderligere i de kom-mende år.
Hvad skyldes problemet?
Der er enighed om at ubalancen skyldes, at udgifterne på socialområdet stiger mere end de budgetterede udgifter.
Fra 2012-2024 er der kommet 17 % flere aarhusianere i aldersgruppen 18-66 år, men i samme periode er antallet af personer mellem 18-66 år med en social indsats steget med 41 % – og udgifterne til det specialise-rede voksenområde er steget med 54 % Når andelen af borgere, der får brug for hjælp stiger og udgifterne til hjælp pr. borger stiger så skal det gå galt, hvis indtægterne ikke stiger.
Aarhus Kommunes budgetmodels demografidel tager udelukkende ud-gangspunkt i stigningen i antal borgere i aldersgruppen, og ikke i antallet af borgere med brug for hjælp – eller prisen på hjælpen.
Årsagerne til de aktuelle udfordringer er en kombination af, at den sam-lede serviceramme (som er fastlagt i økonomiaftalerne mellem regeringen og kommunerne) er ikke er fulgt med stigningen i behovet, og at Aarhus Kommunes interne budgetmodels demografidel er skruet skævt sammen, og kun tager udgangspunkt i antallet af borgere i aldersgruppen 18-66 år.
Hvad er så løsningen?
Den eneste rimelige løsning på problemet er at arbejde for at øge den samlede serviceramme og ændre kommunens interne budgetmodels de-mografidel.
At lade byens socialt udsatte betale for ubalancen er at rette smed for bager.
Da de foreslåede omstillinger heller ikke bidrager til at løse eller reducere problemerne siger Udsatterådet, at den foreslåede omstillingsplan er en ommer!
På kort sigt kan det være nødvendigt at acceptere, at servicerammen overskrides. Overskrides servicerammen for Aarhus – uden at kommuner-nes samlede serviceramme overskrides – vil dette være uden andre kon-sekvenser end, at budgetoverskridelsen skal finansieres af kommunens kassebeholdning – der i parentes bemærket er betydelig.
Såfremt kommunerne samlet set overskrider servicerammen, vil kommu-nernes bloktilskud året efter samlet set blive reduceret krone til krone. 40 % af nedsættelsen af bloktilskuddet vil blive fordelt på samtlige kommuner efter folketal og 60 % af nedsættelsen fordeles mellem de kommuner, der har overskredet rammen. Denne del fordeles mellem kommunerne i for-hold til den enkelte kommunes andel af den samlede overskridelse af rammen.
Udsatterådet opfordrer til, at Aarhus Kommune straks via Kommunernes Landsforening tager initiativ til at forhandle en forhøjelse af bloktilskud-det/servicerammen for 2026 og frem med begrundelse i udviklingen i den kommunale økonomi, jfr. § 14, stk. 7 i lov om kommunal udligning og ge-nerelle tilskud til kommuner.
Hvorfor er omstillingsplanen en ommer?
Det er den først og fremmest fordi det er uetisk at lade byens mest udsat-te borgere betale prisen for en fejlslagen budgetmodel. Det er at rette smed for bager.
Det er den også fordi en så kraftig beskæring af omfang og kvalitet af forebyggende indsatser, relationel støtte og fungerende meningsfulde fællesskaber ikke får udfordringerne til at gå væk. De forskydes bare. De dukker op senere og i nogle tilfælde andre steder (fx i regionspsykiatrien eller i Magistraten for Børn og Unge). Når udfordringerne så dukker op senere og/eller andre steder, er de bare vokset endnu større. Det er at tisse i bukserne for at holde varmen – endda i et vist omfang andres buk-ser.
Det er den endelig fordi der er lagt op til at rent blodbad i forhold til de frivillige sociale foreninger, der med kommunalt tilskud, yder en kæmpe indsats i et tæt samarbejde med de kommunale sociale tilbud. Frivillige tilbud der bidrager med langt mere end de koster. Trækker man først be-villingerne, vil der være mange af disse tilbud, man ikke vil kunne genop-live igen. Det er at hælde barnet ud med badevandet.
Udsatterådet opfordrer til, at Aarhus Kommune undlader at rette smed for bager, at tisse i bukserne for at holde varmen og at hælde barnet ud med badevandet.
I det følgende sætter vi spørgsmålstegn ved de beregnede besparelser, men selv hvis de lod sig gennemføre som beskrevet – og med den be-skrevne økonomiske effekt – vil den økonomiske ubalance fortsat bare vokse og vokse. I baggrundsnotatet til høringen vurderes den samlede årlige ubalance på socialområdet i 2029, at være vokset til 416 mio. kr. (efter at der er sparet 184 mio. kr. på socialområdet).
Tallene holder ikke!
Som nævnt holder tallene heller ikke i alle tilfælde.
I nogle besparelsesforslag opgøres en besparelse, og der fratrækkes fald i indtægter (som fx pladssalgsindtægter, statslige refusioner og lignende) og en nettobesparelse angives.
I andre tilfælde undlader man at beregne (mer)udgifter som følge af be-sparelsen. Flere steder nævnes der (måske indirekte), at der må påreg-nes merudgifter, men disse kvantificeres ikke. Dermed bliver den bereg-nede nettobesparelse misvisende.
Her skal kun nævnes to eksempler, men flere kunne føjes til.
Forslag nr. 1.10. Reduktion af udgifter til Åben Dialog.
Her anføres det i teksten at åben dialog bl.a. fører til færre konflikter og at der må påregnes dårligere arbejdsmiljø og øget belastning. Det siges ikke direkte, at der må påregnes merudgifter til flere langtidssygemeldinger på grund af flere konflikter mellem ansatte og borgere. Dermed er den an-givne nettobesparelse for højt ansat.
Forslag nr. 5.6 Lukning af Kaffehjørnet
Med forslaget foreslås lukning af Kaffehjørnet – et social- og beskæftigel-sestilbud for unge mellem 18 og 30 år med psykisk sårbarhed.
Det anføres at lukningen vil realisere en besparelse på kr. 800.000 i 2026, stigende til 1,6 mio. kr. i 2027.
Men det fremgår tydeligt, at de berørte borgere skal have alternative til-bud fra jobcentret, enten i form af virksomhedsplaceringer eller vejledning og opkvalificering. Skal indsatsen findes andetsteds i forvaltningen, vil udgiften formentlig være den samme som nu. Skal indsatsen købes hos ekstern anden aktør, vil den formentlig blive dyrere end nu. Derfor er den angivne nettobesparelse for højt ansat.
Samme problemstilling gør sig gældende i forhold til en række af de øvri-ge skitserede besparelser.
Som nævnt vil merudgiften i nogle tilfælde havne hos andre som fx regi-onspsykiatrien eller hos Magistraten for Børn og Unge. Ovennævnte ek-sempel med reduktion af udgiften til Åben Dialog vil ikke bare føre til flere sygemeldinger blandt medarbejderne, det vil formentlig også føre til flere tvangsindlæggelser af beboere på botilbud og lignende. Her vil en del af regningen ende hos Region Midtjylland.
En lang række af de foreslåede besparelser vedrører tilbud til familier med børn og unge i mistrivsel. Gennemføres besparelserne, vil det uundgåe-ligt øge presset på tilbud og ydelser fra MBU og på børne- og ungdoms-psykiatrien.
Sondringen mellem kan- og skal-opgaver holder ikke!
Som et afgørende værktøj i forbindelse med omstillingsplanen arbejdes der med sondringen mellem kan- og skal-opgaver. Logikken er, at hvis loven siger, at kommunen kan tilbyde en ydelse, så kan den også (frit) vælge at lade være. Omvendt er logikken at skal-opgaver kan der ikke røres ved.
Begge dele er forkerte.
For det første vil kommunen i mange tilfælde kunne ændre på serviceni-veauet i forbindelse med skal-opgaver. Dog ikke frit og ikke uden en kon-kret individuel vurdering.
For det andet vil bortfald af en række kan-opgaver udløse pligt til at give en skal-opgave.
Som et eksempel kan vi nævne lukning af Mødestedet og reduktion af bevillingen til Kultur- og Kontaktsted Kragelund. Begge steder er tilbud efter Servicelovens § 79, der er en kan-opgave.
Problemet er bare, at kan-tilbud efter § 79 er tænkt som alternativ til an-dre indsatser der er skal-opgaver. Det kan fx være servicelovens §§ 104, 83 eller 85. Kommunen kan således vælge at lukke et § 79-tilbud, men så vil en del af brugerne have krav på visitation til et andet tilbud – fx efter § 104.
Kommunen er dybt afhængig af civilsamfundsorganisationerne
Der har i Aarhus Kommune – som i andre kommuner – været en årelang stærk tradition for, at kommunen har medfinansieret frivillige sociale orga-nisationers arbejde for udsatte borgere.
Hvor det frivillige sociale arbejde tidligere blev set som et supplement til den offentlige indsats, leveret af det der lidt nedladende blev omtalt som hattedamer, er situationen i dag den, at civilsamfundets indsats er en uundværlig del af den samlede sociale indsats i Danmark. Mange af or-ganisationerne driver tilbud på et højt fagligt niveau efter evidensbasere-de metoder.
Mange af tilbuddene forebygger mental usundhed og social udsathed med tidlige og uvisiterede indsatser. Muligheden for at møde et anderle-des og ikke-kommunalt tilbud, er for borgerne ofte livsforandrende og med til at forhindre, at de sociale problemer vokser sig større og bliver langt mere indgribende og omkostningstunge, både for det enkelte men-neske men også for kommunen. Bl.a. derfor forekommer det helt forkert, når der i flere af spareforslagene argumenteres med, at der kun er et begrænset målgruppeoverlap til socialområdet – ja det er jo lige præcis beskrivelsen af forebyggelse!
Flere steder under forslag til kommunale besparelser henvises der til, at der i civilsamfundet findes tilbud, som borgerne kan bruge. Men med fjer-nelse/reduktion af tilskud til civilsamfundsorganisationerne, kan man ikke være sikre på, at disse tilbud også findes fremadrettet. Fx henvises der i forslag nr. 4.3. om reduktion af åben anonym rådgivning til at unge kan henvende sig andre steder for råd og vejledning, blandt andet i civilsam-fundsregi. Dette stemmer ikke med, at man samtidig foreslår at afvik-le/reducere tilskud til civilsamfundsorganisationer, der giver tilbud til unge (fx afvikling af aftaler med Fundamentet, Børn, Unge og Sorg og Headspace og halvering af støtten til HUSRUM og opsigelse af lokaler, som støtte til Hamlet/Plexus) – og i øvrigt under dette forslag henviser til, at der findes lignende tilbud i kommunalt og frivilligt regi!
Når man skærer ned på de kommunale opgaver vokser presset på civil-samfundets tilbud – og omvendt. Nu skærer man ned begge steder. Det er både uklogt og uøkonomisk. Selv i de tilfælde, hvor der rent faktisk ér alternative tilbud, vil der være risiko for, at presset på disse bliver så stort, at der bliver mindre tid til ordentlig støtte og hjælp til den enkelte.
Som et særligt – og bestemt ikke uvæsentligt – forhold skal det fremhæ-ves, at Aarhus Kommune via samarbejdet med civilsamfundsorganisatio-nerne får langt mere end det man betaler for. Dalgas Skolen har på Fa-cebook offentliggjort en kortlægning lavet af “Netværket for Civilsam-fundsaktører i Aarhus” med bidrag fra 18 civilsamfundsorganisationer med aktivitet på socialområdet. De 18 organisationer modtager tilsammen 15,4 mio. kr. årligt fra Aarhus Kommune. Samtidig får de tilført 40,2 mio. kr. udefra til socialområdet i Aarhus. Kommunen får med andre ord indsatser for 55,6 mio. kr. for 15,4 mio. kr.
I de nævnte organisationer bidrager 695 frivillige til indsatsen, og 6.249 udsatte borgere får støtte hvert år.
Det er både menneskeligt forkert og økonomisk dumt at spare på denne indsats.
Udsatterådet opfordrer på det kraftigste til, at man fjerner nedskæringer-ne på samarbejdet med civilsamfundsorganisationerne fra omstillingspla-nen.
Man skal i denne forbindelse notere sig, at organisationerne ikke bare kan erstatte den kommunale finansiering med flere fondsmidler. De fleste bidragydere stiller betingelse om kommunal medfinansiering. Derfor bety-der tab af kommunal finansiering også tab af fondsfinansiering.
Regningen ender i et vist omfang hos andre end Magistraten for So-ciale Forhold og Beskæftigelse
Som nævnt flere gange, vil en af konsekvenserne af de foreslåede be-sparelser være forøgede udgifter på et senere tidspunkt og/eller hos an-dre end MSB.
Med de massive nedskæringer på indsatsen i forhold til udsatte børn og unge, vil presset på indsatser fra Magistraten for Børn og Unge uden tvivl stige. Det samme vil presset på den regionale børne- og ungepsykiatri.
Med nedskæringerne på indsatsen til de mest sårbare voksne, vil presset på den regionale voksenpsykiatri vokse.
Samlet vil dette føre til en forøgelse af de offentlige serviceudgifter – og samtidig til forøgelse af menneskelige omkostninger.
Efter sundhedslovens § 119 er kommunerne forpligtet til at tilbyde fore-byggende og sundhedsfremmende indsatser og skabe rammer for en sund levevis – herunder i forhold til mental sundhed. Mange af de fore-slåede besparelse vil direkte reducere forebyggende og sundhedsfrem-mende indsatser.
Udsatterådet opfordrer til at Aarhus Kommune lever op til sine forpligtel-ser efter sundhedsloven.
Sundhedsreform og 10-årsplan for psykiatrien forudsætter investe-ringer og ikke besparelser
Med den vedtagne sundhedsreform og etablering af sundhedsrådene er der bl.a. lagt op til at tættere samarbejde mellem region og kommune om forebyggende indsatser. Her er det et helt forkert signal at starte samar-bejdet med at reducere de kommunale forebyggende indsatser – herun-der fjernelse af tilskud til civilsamfundets indsatser på området.
Med 10-årsplanen for psykiatri tilføres der penge til bl.a. den kommunale sociale indsats. En af disse indsatser er etableringen af lettilgængelige behandlingstilbud til børn og unge i mistrivsel – i Aarhus Kommune place-ret i Center for Trivsel.
Forligspartierne bag 10-årsplanen har forpligtet sig på at sikre, at de nye penge også rent faktisk kommer ud og løfter indsatsen.
Selvom man ikke beskærer indsatsen i Center for Trivsel, vil en række af de øvrige besparelser som fx reduktion af Det Tværgående Trivselsteam og reduceret Åben anonym rådgivning de facto udhule det serviceløft, der var forudsat med 10-årsplanen.
Udsatterådet opfordrer til at Aarhus Kommune ikke omgår intentionerne i 10-årsplanen for psykiatri med de planlagte besparelser. Muligheden for at kunne leve op til 10-årsplanen bør indgå i argumentationen for en ge-nerel forhøjelse af servicerammen, som vi har foreslået ovenfor.
De udsatte og deres pårørende bliver de store tabere – vil vi være det bekendt?
Ovenfor har vi primært brugt formelle og økonomiske argumenter (bespa-relserne fører i virkeligheden til øgede udgifter, kommunen bringer sig på kant med intentionerne i lovgivningen m.m.).
Afslutningsvis skal vi gøre opmærksom på de menneskelige omkostnin-ger, som vi synes er nok så vigtige.
De foreslåede besparelser er et så voldsomt overgreb på kommunens allersvageste borgere, at det må være svært for byrådets medlemmer at se sig selv i spejlet, hvis planen føres ud i livet.
Vi har kaldt det et blodbad, og dette er ikke en overdrivelse. Gennemfø-res besparelserne vil det uden tvivl koste menneskeliv blandt byens aller-svageste borgere.
I budgetforliget fra september 2025 gentages det, at forligspartierne øn-sker en by, hvor sårbare, udsatte og borgere med handicap også kan leve gode liv med den hjælp og støtte, borgerne har behov for.
Tiden er inde til at bevise, at dette er noget I mener.
Hvis I faktisk mener det I siger, så tag dette besparelseskatalog af bordet – eller nøjes med at gennemføre de besparelser, der kan gennemføres uden at det går ud over servicen for de allersvageste borgere.
Forlang af landspolitikerne, at servicerammen forhøjes, så vi kan være os selv bekendt.
Får vi ikke forhøjet servicerammen, så stå fast og overskrid rammen – også selvom det kommer til at koste på bloktilskuddet næste år.
Hvis det bliver nødvendigt, så hæv kommuneskatten. Selvom en skatte-stigning også vil føre til en straf i form af nedsættelse af bloktilskuddet (hvis den samlede kommunale skatteudskrivning forhøjes), så vil straffen aftrappes over tre år.
Hvis I ikke gør dette, kommer I til at gennemføre sådanne voldsomme besparelser år efter år. Værre og værre år for år.
Udsatterådets samlede stemme er tydelig og siger: “Nok er nok – nu må I politikere stå ved jeres ansvar!”


Med venlig hilsen

Rådet for Socialt Udsatte i Aarhus
Knud Kristensen
Formand for udsatterådet