Jeg er bange, for hvor skal jeg, som sen diagnostiseret autist/adhd, gå hen for at være en del af et fælleskab? Hvis I lukker mine mugeligheder.
Og jeg er bange og vred som mor, for hvor skal min teenager, som var i mistrivsel i skolen, og som først efter et helt år hjemme er i gang med en udredning, få mulighed for et fælleskab?

Jeg kan preppe imod krig, men hvordan prepper jeg min nero divergente familie på at vi altid vil stå uden for det “rigtige” fællesskab.
Aldrig har jeg været så bekymret for vores fremtid.