Til rette vedkommende
Det er kommet os for øre at kaffehjørnet måske skal lukke. Som forældre til en af borgerne
vil vi skrive hvorfor vi syntes at det skal forblive.
Vores datter har angst, og kæmper med det hver dag. Men det hjælper at være sammen
med andre unge med psykiske sårbarheder. Det, at de kan snakke sammen og måske
hjælpe hinanden, samtidig får de en slags smagsprøve på arbejdslivet, og samvær med
hinanden. Det, at de ved at de andre unge også har en sårbarhed, kan hjælpe med at
skabe et fællesskab. De kender måske ikke hele baghistorien på hvorfor de andre unge
starter, eller er startet på kaffehjørnet. Alligevel er der en respekt og empati overfor
hinanden.
Da vores datter startede i kaffehjørnet, havde hun brug for et pusterum og et lille skub i at
det, hun gerne vil i fremtiden, kunne lade sig gøre, selvom hun har angst. Kaffehjørnet har
hjulpet hende til at finde tilbud med hensyn til hendes angst, så den ikke overtager hendes
hverdag så meget. De små ting i kaffehjørnet, som at lave mad i køkkenet, har hjulpet
hende med at tage tingene stille og roligt. Og vi kan se fremskridt i hende, og vi synes at,
det går stabilt fremad.
Det, vi prøver at sige, er at, hvis i lukker kaffehjørnet, synes vi at det ville være en skam,
og at vi håber at i vil køre konceptet videre, da der er mange unge mennesker, som har
eller haft stor glæde af at være i tilbuddet.
Hilsen Tonny og Gitte