Jeg skriver dette høringssvar som ung med erfaring fra headspace.

I en periode med psykisk sårbarhed havde det afgørende betydning for mig at kunne opsøge et lettilgængeligt tilbud uden henvisning og ventetid. Lange ventetider og komplekse procedurer gjorde det umuligt for mig at få støtte, netop da jeg havde allermest brug for det. Headspace, ligesom andre frivilligtdrevne sociale tilbud, gav mig derimod et trygt rum, hvor jeg blev mødt og taget i hånden, i en tid hvor jeg selv havde mistet modet og troen på livet. Det gav mig mulighed for at tale åbent, finde retning og genvinde et lille håb. Uden disse tilbud ville jeg formentlig være blevet tabt i systemet og ikke stå der, hvor jeg er i dag.

Min oplevelse er desværre ikke unik. Mange unge, og i særdeleshed dem der er mest sårbare eller har få ressourcer, risikerer at falde igennem, når systemet kun kan tilbyde hjælp på lang sigt eller gennem bureaukratiske forløb. I praksis er det ofte de frivillige tilbud, der griber de unge og socialt udsatte, som det etablerede system ikke formår at nå.

Dette understreger både headspaces og andre frivilligt drevne tilbuds uvurderlige rolle, men peger samtidig på en alvorlig systemfejl. Et sådant tilbud burde ikke alene bære opgaven med at nå de unge, som har mest brug for støtte. Jeg håber derfor, at man ikke blot fastholder støtten til headspace og lignende frivillige tilbud, men samtidig arbejder for et mere tilgængeligt og sammenhængende system, så sårbare unge ikke igen risikerer at stå alene, når livet bliver allermest udfordrende og magtesløsheden bliver altoverskyggende.