Høringssvar
Det Grønlandske Hus i Aarhus

Vedr. Høring Aarhus Kommunes omstillingsplan for socialområdet 2026.

Mange tak for muligheden for at indsende høringssvar.
Det Grønlandske Hus i Aarhus er en selvejende institution, som, siden 1972, yder råd og vejledning for alle borgere med grønlandsk baggrund, der er bosat i Region Midtjylland. Der bor ca. 4.000 borgere med grønlandsk baggrund i regionen og ca. 1.170 bare i Aarhus Kommune. Vores råd og vejledning ydes med det formål at give hjælp til selvhjælp og brobygge ind i det danske system. Vi møder alle sociale udfordringer, på alle økonomiske niveauer og med mangeartede henvendelsesårsager. Vores råd og vejledning foregår via telefon eller ved personligt fremmøde. Vi har ca. mellem 1000-1200 henvendelser årligt, mange af henvendelserne er ofte enkeltstående og borgeren kommer hurtigt videre. Vi møder dog også en del borgere som har brug for omfangsrig råd og vejledning pga. fysiske eller sociale udsatheder. Vi har to socialrådgivere, som yder råd og vejledning. Vores socialpædagog laver opsøgende arbejde, vi har en misbrugsbehandler og to psykologer ansat. Vi udfører socialfaglig og sundhedsfaglig tolkning med særlig fokus på kulturelle forskelle samt bisidning.
Aarhus Kommune huser landets næststørste grønlandske befolkning uden for Grønland. Grønlandske borgere er anerkendt som oprindelige folk, og Danmark – herunder kommunerne – har forpligtelser i henhold til FN’s erklæring om oprindelige folks rettigheder (UNDRIP) og ILO-konvention nr. 169. Det indebærer blandt andet, at myndigheder skal sikre, at oprindelige folk har reel og lige adgang til offentlige ydelser, og at sociale og kulturelle barrierer adresseres aktivt og ikke forstærkes af administrative eller økonomiske tilpasninger.
På den baggrund vil vi gerne fremføre følgende bemærkninger:

1. Besparelserne vil ramme en i forvejen sårbar borgergruppe særligt hårdt.
Borgere med grønlandsk baggrund Aarhus er dokumenteret overrepræsenteret i målgrupperne for social udsathed, psykisk sårbarhed, hjemløshed og misbrug. Flere af borgerne i disse målgrupper har behov for adgang til:

• lavtærskel-tilbud
• anonyme rådgivninger
• stabile fællesskaber og netværk
• tidlig indsats og opsøgende støtte
• kulturforståelse i mødet med myndigheder
Når disse tilbud reduceres, forsvinder netop de livliner, som mange af disse borgere benytter som første kontakt til hjælp.
Vi ser en stor risiko for, at borgere, som i dag klarer sig i det åbne, forebyggende system, vil ende i langt dyrere og tungere forløb senere.
I lyset af UNDRIP og ILO 169 bør kommunen sikre, at nedskæringer ikke uforholdsmæssigt rammer oprindelige folks adgang til støtte, og at kulturelt betingede barrierer ikke forstærkes.


2. Det samlede støtteøkosystem svækkes, både kommunalt og i civilsamfundet
Det Grønlandske Hus er dybt forankret i samarbejde med både kommunale enheder og andre civilsamfundsaktører. Vi oplever, at flere borgere fra vores målgruppe ofte bruger flere tilbud parallelt:
• kommunale rådgivninger
• regionens psykiatri
• sociale NGO’er som Grønlandske Børn, Headspace, Fundamentet, Børn, Unge og Sorg m.fl.
• vores egne rådgivningstilbud og kulturfællesskaber
Når der skæres både i kommunale og frivillige tilbud, kollapser de tværgående helheder, som får borgerens liv og hverdag til at hænge sammen.
Det er ikke realistisk at forvente, at civilsamfundet kan løfte mere, samtidig med at det får mindre støtte.

3. Konsekvenserne vil også mærkes i normalsystemet
Borgere med grønlandsk baggrund med komplekse livsvilkår har ofte vanskeligt ved at navigere i systemerne. De profiterer af:
• tydelig kontakt
• faste relationer
• trygge overgange
• hjælp til at forstå myndighedsprocesser

Når de relationelle og forebyggende indsatser reduceres, opstår flere barrierer for adgang til standardydelser i jobcentret, psykiatrien, familieområdet og uddannelsessystemet.
Dette øger risikoen for mistrivsel, længere sagsforløb og flere akutte foranstaltninger

4. Kommunens forpligtelser over for oprindelige folk skal tænkes ind i omstillingsplanen
Borgere med grønlandsk baggrund er ikke blot en minoritet, men et oprindeligt folk. Derfor skal kommunen sikre:
• tilgængelighed: at indsatser reelt kan benyttes af målgruppen
• ikke‑diskrimination: at generelle besparelser ikke rammer skævt
• kulturel tilpasning: at løsninger tager højde for grønlandske borgeres særlige vilkår
• deltagelse: at relevante aktører inddrages i vurderingen af konsekvenser

Dette følger af Danmarks internationale forpligtelser, som også kommunerne er omfattet af i deres myndighedsudøvelse.
Nedskæringer, der reducerer adgang til basale sociale og forebyggende tilbud for en gruppe, der i forvejen er særligt udsat, bør derfor vurderes kritisk i forhold til disse rettigheder.

5. Et stærkere beslutningsgrundlag er nødvendigt
Omstillingsplanen bygger på økonomiske forudsætninger, som beskrives forskelligt i de tilhørende bilag. For os som samarbejdspartner er det vanskeligt at vurdere konsekvenserne, når grundlaget er uklart.
Vi vil opfordre til, at kommunen:

udarbejder en mere transparent analyse
tydeliggør konsekvenserne for særligt sårbare grupper
inddrager vurderinger af oprindelige folks rettigheder
sikrer, at foreslåede ændringer ikke skaber utilsigtede barrierer

6. Vores anbefaling
Det Grønlandske Hus anbefaler:

1. At besparelser på forebyggelse, lavtærskel-tilbud og sociale fællesskaber revurderes ud fra hensynet til udsatte borgere og kommunens forpligtelser over for oprindelige folk.
2. At nedskæringer på civilsamfundsorganisationer fjernes fra planen, da de er en central del af støtteøkosystemet for grønlandske borgere.
3. At Aarhus Kommune i udmøntning af omstillingsplanen aktivt arbejder for at leve op til UNDRIP og ILO 169 – herunder kulturelt tilpassede indsatser og reel tilgængelighed.
4. At samarbejdet med minoritetsorganisationer som Det Grønlandske Hus styrkes, så kommunen kan navigere sikkert i sager, hvor kulturforskelle spiller en rolle.

Forebyggelse, relationel støtte og kulturel forståelse er veldokumenterede effekter, der både reducerer sociale omkostninger og sikrer bedre livschancer for borgerne.

Afsluttende bemærkning
Det Grønlandske Hus står altid til rådighed for dialog om, hvordan vi i fællesskab kan sikre, at borgere med grønlandsk baggrund og andre mennesker i sårbare eller udsatte positioner i Aarhus kan få den støtte, de har brug for. Vi ser det som en fælles opgave at sikre, at byen fortsat er et sted, hvor alle kan leve et værdigt og trygt liv.

Med venlig hilsen

_______________________
Det Grønlandske Hus i Aarhus
Marie Kahlig, direktør

Dato: 19. marts 2026