Omstillingsplan og indfasning af beskæftigelsesreform på social- og beskæftigelsesområdet
Bemærkninger til forslag 4.23 om lukning af køkkener i Bofællesskaber.
Det har været behandlet i LMU i CBB. Men under denne behandling fik vi kun lov til at få medtaget argumenter som vedrører APSA-forhold (Arbejds-, Personale-, Samarbejds- og Arbejdsmiljøforhold). Men der er mere at fortælle end det. Vi vil fra B-siden på Bofællesskab i Harlev komme med yderligere, følgende vinkler
Bemærkninger til forslag 4.23 om lukning af køkkener i Bofællesskaber.
Fra måltidsfællesskaber til overvågede måltider
Pædagogens rolle i forbindelse med et måltid for voksne med nedsat psykisk/fysisk funktionshæmning. Pædagogens rolle er kompleks og skifter imellem omsorg, socialisering, læring og neuropædagogisk støtte.
Måltidet er ikke blot indtagelse af føde, men også et pædagogisk rum, en stjerne stund med borgeren, målet er at fremme livskvalitet, struktur og selvhjulpenhed.
Pædagogen fungerer som rollemodel i gode spisevaner, social adfærd og dialog ved bordet.
Det er et oplagt tidspunkt at forbedre/skabe relations dannelsen mellem borger og pædagog.
Hvis omprioriterings katalogets forslag bliver gennemført, vil pædagogerne ikke længere være en del af måltidet. De enkelte portioner bliver så dyre at der i forslaget ikke længer er regnet med at pædagogerne skal være en del af måltidet.
God mad skaber livsglæde, kroppen udløser Oxytocin i hjernen, det såkaldte ”Kærlighedshormonet”, det spiller en central rolle i forhold til at føle velvære og tilfredshed. Især det at dele et måltid med andre, har stor betydning, fordi det giver nærvær og er ofte en anledning til at have en god samtale.
Økonomi for borgerne, en vanskeliggørelse af det pædagogiske arbejde.
Hvis køkkenerne bliver nedlagt i bofællesskaberne, kan det betyde at borgerne ikke længere har penge til at benytte den eventuelle kommende kost ordning da den bliver ca. dobbelt så dyr som den nuværende ordning med sund og god mad.
Et tænkt eksempel på en borger der har et misbrug af cigaretter.
En almindelig beboer har efter skat en førtidspension på ca. 13700 kr.
En netto husleje på 5419 efter boligsikring.
Varme 340 kr.
Vand 131 kr.
Buskort 395 kr. Papkort som månedskort.
Mobil 119 kr.
TV 370 kr
Kost nu 1700 kr.
2 x 20 cigaretter pr. dag 3600 kr.
Kost stigning 1840 kr.
Underskud hver måned 214 kr.
Og hvis der skal vælges imellem cigaretter og mad ved vi godt at det er maden der taber, og cigaretterne der vinder.
Bekymringen går på om de borgere der ikke har råd til kost ordningen, kommer til at leve med dårlig/ fejlernæring. Hvilket kan betyde, at der er borgere der kommer til at leve af wienerbrød, slik, fryse pizza og lign.
Der igen kunne resultere i Vitamin mangel, vitaminmangel kan betyde Træthed, nedsat muskelkraft og dårlig appetit.
B12-vitaminmangel: kan medføre føleforstyrrelser, depressive tendenser, oppustethed, diarre/forstoppelse samt hudkløe. Alt sammen vil det betyde en øget selv isolering i lejlighederne.
Derudover øgende omkostninger og tidsforbrug til pædagogiks ledsagelse til læger, hospitaler, tandlæger mv.
Økonomien for Aarhus Kommune
Lige et eksempel på besparelsens størrelse, der er 10 køkkener der skal lukket med en besparelse på med 170.000 kr. pr. hvilket med 20 beboere i Harlev giver en besparelse for Aarhus kommune på 708 kr. pr. måned pr. beboer.
Sammenholdt med at beboere skal betale 1840 kr. mere om måneden for kost.
Det kan betyde at Aarhus kommune bliver nødsaget til at give borgeren et individuelt tilskud til kost. Og dermed vil en væsentlig del af besparelsen forsvinde. Og dette forslag giver endnu mindre mening.
I forslaget benævnes køkkenet som et rent produktionskøkken. Det mener vi ikke er rigtigt.
Produktionen af maden er samlingspunkt i Bofællesskabet. Borgerne mødes i og uden for køkkenet, imens der bliver lavet mad. Duften af mad har også en meget stor betydning for livskvalitet hos mennesker med et udviklingshandicap, da den fungerer som en vigtig sanseoplevelse. Lugtesansen er tæt forbundet med hukommelse og følelser for mennesker med funktionsnedsættelse kan genkende dufte af maden øger trivslen.
De dage køkkenmedarbejderen kun er der om dagen, bliver maden gjort klar om dagen men f.eks. det rå farsbrød bliver sat i oven om eftermiddagen. Og duft og samg er i top, sammenlignet med mad leveret på vacum.
Gennemsnit er der 11 ud af 20 beboere hjemme til frokost på hverdage. Som køkken medarbejder sørger for at anrette frokost til ved enten at møde kl. 11 – 19 eller 7 – 15 komme den ene eller evt. 2 pædagoger der er på arbejde om dagen.
Der er ikke formelt visiteret borgere til et aktivitetstilbud i køkkenet. (Det er afprøvet men det kunne bofællesskabet ikke få lov til.) Men der er borgere der har det at hjælpe køkkenlederen som deres eneste aktivitetstilbud i dagtimerne. De mister med forslaget deres aktiviteter om dagen. Det er borgere der ikke kan rummes i de store centraliserede aktivitetstilbud.
Fra faglighed til ansættelse af ufaglærte.
I dag er det faguddannede personale der tager sig af køkkendriften. Med de få timer (17 timer om ugen ) der er lagt op til skal bevares. Med så få timer at det nok kun er ufaglærte der vil have sådanne stillinger.
Er det det nye motto for Aarhus Kommune, at vi vil kendes på afprofessionalisering.
Download høringssvar som pdf