Det betyder at de fælleskaber der bliver ramt af denne omstilling skal finde penge hos fonds midler eller legater, og det er i forventning ikke let sag.

Disse sociale fællesskaber er med til at yde støtte i hverdagen, skaber venskaber og er også en slags familie der forstår hverdagens op og nedture. Det er steder vi kan spejle os i hinanden og det hjælper til at have det bedre.

Uden disse fællesskaber, vil der være flere indlæggelser i psykiatrien og flere vil få behov for mestrings vejleder til at mestre hverdagen uden disse fantastiske steder.

Et sted der har haft stor betydning for mig er café ODA. En social netværks café for folk med OCD, depression, angst eller bipolar.

Dette sted var afhængig af midler fra fonde og legater. Det er så blevet så svært at få disse midler fortsætte stedet, som det faste holde punkt der var 3 gange om ugen i 2024 til i dag 2026 til 1 gang pr. måned.

Behovet for at have et sted man kan blive imødekommet ugentligt er der jo stadig for os der har brugt café ODA.

Hvor imøde kommes så dette behov, for at mødes og tale om hverdagen med bekymringer og glæder.

Kan behovet dækkes hos café parasollen eller hos Gallo, ikke hvis de heller ikke kan overleve spare kniven.

Hvor skal vi gå hen når fælleskaberne lukker ned?

Venlig hilsen en bekymret borger har haft stor glæde af flere af disse fælles skaber. Og håber at fremtiden ikke bringer flere skæbner som café ODA