Høringssvar fra Specialklyngen vedrørende omstillingsplanen

Specialklyngen arbejder med de mest specialiserede indsatser i Aarhus Kommune for børn i alderen 0-18 år med betydelige funktionsnedsættelser og deres familier. Vi møder dagligt nogle af kommunens mest sårbare børn – og forældre, som hver eneste dag løfter en ekstraordinær omsorgsopgave. Vi er en by dækkende klynge med medarbejdere på tværs af Familiecenteret, Center For Specialpædagogiske Børnetilbud (CSB) og Børnecenteret (BC).
Det er på den baggrund, vi med alvor ser på de foreslåede besparelser. Vi åbner gerne dørene og inviterer til at følge vores hverdag og møde børn og familier, så konsekvenserne af de politiske prioriteringer opleves i praksis – ikke kun på et budgetark.

Lukning og reduktion af døgnaflastning
Døgnaflastning er ikke et supplement. For mange af vores familier er det en forudsætning for, at hverdagen kan hænge sammen.

Når man er forælder til et barn med omfattende handicap, stopper omsorgsopgaven ikke kl. 16. Den fortsætter om natten, i weekenderne og i ferierne. Aflastningen er ofte det, der forebygger sammenbrud – i forældreskabet, i søskendeflokken og i familien som helhed.
Allerede i dag har vi ventetider på over to år på interne aflastningstilbud. En reduktion eller lukning vil ikke blot skabe længere ventetider – det vil skabe øget belastning, øget mistrivsel og i sidste ende risiko for mere indgribende og langt dyrere foranstaltninger.
Vi er oprigtigt bekymrede for, om vi som kommune kan se familierne i øjnene, hvis denne livline svækkes yderligere.

Risiko for tab af specialiseret faglighed
Det specialiserede børnehandicapområde er kendetegnet ved kompleksitet. Det kræver erfaring, kontinuitet og høj faglig specialviden.
Når tilbud reduceres eller lukkes, forsvinder ikke blot pladser – der forsvinder faglige miljøer. Den specialviden, som er opbygget gennem mange år, kan ikke genetableres fra den ene dag til den anden. Når den først er væk, er den svær og dyr at genskabe.
Hvis vi udhuler det specialiserede område, risikerer vi at svække kvaliteten i indsatserne – og dermed svigte de børn, som har allermest brug for os.

Reduktion af forebyggende indsatser
Vi møder mange familier i sorg og krise. For mange ændrede livet sig radikalt den dag, de fik et barn med handicap. De lever med en konstant bekymring for deres barns trivsel og fremtid.
Forebyggende indsatser er ikke luksus eller ‘kan’ bestemmelser. De er afgørende for at støtte familierne, før belastningen bliver så massiv, at der opstår behov for mere indgribende indsatser.

Som myndighedsrådgivere kan vi ikke selv løfte udfører opgaven. Vi har hverken tiden eller de specialiserede redskaber. Hvis de forebyggende tilbud reduceres, risikerer vi at stå tilbage med færre handlemuligheder – og familier, der står mere alene.
Det kan vise sig at være en kortsigtet besparelse med langsigtede menneskelige og økonomiske konsekvenser.

Tabt arbejdsfortjeneste kan ikke stå alene
Vi deler ambitionen om, at tabt arbejdsfortjeneste ikke bør stå alene som indsats. Økonomisk kompensation kan aldrig erstatte faglig støtte, aflastning eller udviklingsrettede tilbud, men hvis tilbuddene reduceres markant, risikerer vi i praksis, at tabt arbejdsfortjeneste bliver det eneste tilbageværende redskab. Det vil hverken være fagligt forsvarligt eller meningsfuldt for familierne.
Vi ønsker at kunne tilbyde reelle, udviklende og helhedsorienterede løsninger – ikke blot økonomisk kompensation i mangel af bedre.

Konsekvenser for medarbejderne i klyngen og det faglige arbejdsmiljø
De foreslåede reduktioner har ikke alene konsekvenser for børnene og familierne – de vil også få mærkbare konsekvenser for medarbejderne på området og for kvaliteten i myndigheds- udføre og beregnerarbejdet.

Vi står dagligt med et indgående kendskab til familiernes livssituation, belastningsgrad og behov. Når vi kan se, at en familie har brug for en konkret indsats – men ikke har reelle muligheder for at visitere til den – opstår et betydeligt fagligt og menneskeligt pres. Det udfordrer både vores faglige integritet og vores mulighed for at leve op til lovgivningens intention om rettidig og relevant hjælp.
Risikoen er, at rådgiverrollen reduceres til forvaltning af knappe ressourcer fremfor fagligt begrundet støtte. Det kan skabe øget afmagt, moralsk stress og risiko for udbrændthed blandt medarbejdere, som i forvejen arbejder med komplekse og følelsesmæssigt krævende sager.

Når handlemulighederne indskrænkes, øges også risikoen for konflikter med familier, klager og mistillid – ikke fordi relationen er dårlig, men fordi systemet ikke kan levere den nødvendige støtte. Det pres vil i sidste ende kunne påvirke både rekruttering, fastholdelse og kvaliteten i indsatsen over for børnene.
Hvis tilbuddene ude i centrene lukkes eller nedprioriteres væsentligt, vil det forventes, at vi som medarbejdere fra henholdsvis CSB og BC, skal kunne løse væsentligt flere og langt mere komplekse opgaver, som tidligere blev visiteret til henholdsvis CSB og BC. Det vil få alvorlige konsekvenser for både børn og familier, i form af manglende tid og kompetencer i opgaveløsningen og på et i forvejen presset arbejdsmiljø, på tværs af alle faggrupper i specialklyngen.

Vi finder det væsentligt at gøre opmærksom på, at bæredygtige løsninger på børnehandicapområdet forudsætter, at der også er bæredygtige arbejdsvilkår for de medarbejdere, der skal omsætte de politiske beslutninger til praksis.

Særlige bemærkninger fra Beregnergruppen i Specialklyngen
Beregnergruppen er en del af specialklyngen, men bidrager i den daglige drift over hele Familiecenteret. Beregnerne udbetaler således dækning af tabt arbejdsfortjeneste eller kompensationsydelser i alle familierne med disse bevillinger. Beregnergruppens opgave består dermed også i at sikre korrekt afregning af tabt arbejdsfortjeneste og indsamle dokumentation for løntab, opdage når der er sket overkompensation mm. Beregnerne ønsker at gøre opmærksom på, at de i 2025 har opkrævet 1.338.319 kr.
Det er en bekymring, at hvis beregnerne ikke får lov at bestå i den nuværende form, vil der være risiko for udvanding af den specialiserede viden hvis opgaven flyttes eller erstattes af generalister og alt for meget viden vil gå tabt og et ensartet sagsbehandlingsniveau vil forsvinde og fejlmargen på udbetalinger vil stige.

Afsluttende bemærkning
Vi har fuld forståelse for, at der skal prioriteres økonomisk. Men når der spares på det mest specialiserede børneområde, rammer det ikke blot budgetter – det rammer konkrete børn og familier, som i forvejen lever med store belastninger.
Vi opfordrer til, at der udvises særlig omtanke på dette område. De kortsigtede besparelser kan risikere at skabe større menneskelige og økonomiske omkostninger på længere sigt.
Vi står gerne til rådighed for dialog om, hvordan vi sammen kan finde løsninger, der både er økonomisk ansvarlige og menneskeligt bæredygtige.

Med venlig hilsen,
Specialklyngen