Nedenstående gælder generelt lukning af køkkendriften på bofællesskaber. Jeg er storesøster til en ung mand på 28, som bor i bofællesskabet i Mårslet.

Vi taler om mennesker, der ikke selv har haft indflydelse på den situation de er i. Vi taler om mennesker, der har udfordringer, der gør, at de gennem deres liv ikke har mulighed for de samme oplevelser som mange andre. Vi taler om mennesker, der er i en situation, hvor der skal være støtte i deres HJEM for at fungere. Men det er deres HJEM. Det er der, hvor de bor. Der, hvor de skal føle sig hjemme. Madordninger kan fungere fint på arbejdspladser, men at en madordning skal gå ind og dække det, der skal bidrage til hjemlighed, det er simpelthen urimeligt. At beboerne sammen kan tilberede måltider og spise de hjemmelavede måltider sammen, er meget fundamentalt, når man er i sit HJEM.

Den løsning tror jeg, at man i de fleste private hjem ville være kede af at få implementeret.