Hvis Dalgas Skolen lukker, vil det ikke på den lange bane give den ønskede besparelse.

Læs hvorfor!

Dalgas Skolen har spillet en væsentlig rolle i, at jeg er kommet ud af en lang periode med isolation, inaktivitet og ensomhed. Jeg har både en alvorlig depression og en meget alvorlig kræftsygdom. I flere år forlod jeg min lejlighed kun hver ottende eller niende dag, når jeg var løbet tør for mælk til kaffen.

En ven fyrede op under mig og fik mig til at melde mig til et par kurser på Dalgas Skolen. Det har forandret mit liv. Jeg kommer på skolen flere gange om ugen til både kursus, sociale arrangementer og debatarrangementer. Jeg lærer meget. Jeg udfordrer min kreative side til billedværkstedet, foto og skriveværkstedet. Jeg har lært en masse om kunst ved at gå på et kursus, hvor vi hver uge var ude i Aarhus og omegn for at opleve noget kulturelt. Jeg udvikler mig til dans – både fysisk og ikke mindst hjernemæssigt ;-) .

I caféen spiser jeg sund og lækker mad til frokost i fællesskabet med andre elever, og til pauserne i undervisningen nyder vi hinandens selskab i caféen over en kop kaffe.

Kort sagt er mit liv, der ellers ville være i afvikling, i en mega udvikling. På hospitalet kan kræftlægerne ikke forstå, at jeg har så god en livskvalitet. Det har jeg Dalgas skolen at takke for.

Dalgas skolen og dens enestående fællesskab beriger mit liv. Hvis skolen bliver lukket, tror jeg, at min livskvalitet og mit generelle helbred vil gå brat ned ad bakken, og at jeg – og sikkert mange andre elever— vil have større behov for støtte fra det offentlige.
mvh
Mary Ellen