Jeg skriver som pædagogstuderende og medarbejder på et bosted for voksne med handicap, er ledsager for en ung handicappet mand der bor på bosted, samt med erfaring fra et socialpsykiatrisk aktivitetstilbud.
På den baggrund vil jeg udtrykke en alvorlig bekymring over de foreslåede besparelser på socialområdet.
I mit daglige arbejde møder jeg borgere, for hvem stabilitet, relationer og genkendelige strukturer er afgørende for trivsel og livskvalitet. Det er ikke ekstra ydelser – det er selve fundamentet for, at deres hverdag fungerer.
Besparelser i denne størrelsesorden vil uundgåeligt lægge et markant pres på både borgere og personale. Arbejdsopgaverne forsvinder ikke, men ressourcerne til at løse dem bliver færre. Det skaber en situation, som i sidste ende ikke er fagligt eller menneskeligt forsvarlig.
Konsekvensen vil være mindre tid til den enkelte borger, færre relationelle indsatser og en forringelse af de faste højdepunkter i hverdagen – aktiviteter, ture og sociale fællesskaber – som mange borgere er dybt afhængige af. Når disse forsvinder, går det direkte ud over deres livskvalitet.
Samtidig øges presset på personalet, som i forvejen er hårdt presset i en hverdag hvor tid og ressourcer er nødvendige for at kunne udføre deres arbejde. Disse besparelser kan føre til stress, udbrændthed og højere personaleomsætning. Det svækker kontinuiteten og kvaliteten i indsatsen yderligere. Det er i forvejen en presset og travl hverdag, og jeg frygter at det yderligere pres vil føre til afmagt og forråelse. Ressourcer og kvalitet hænger sammen!
Vi har som samfund et ansvar for at passe på hinanden – særligt på de borgere, der ikke selv har ressourcer eller stemme til at kæmpe for deres behov og rettigheder. Netop derfor er det problematisk at skære på et område, som i forvejen er presset, og som rummer nogle af de mest sårbare mennesker.
Jeg vil derfor kraftigt opfordre til, at kommunen genovervejer besparelsernes omfang og konsekvenser. Socialområdet kræver prioritering og ansvarlighed – ikke yderligere nedskæringer.
Med venlig hilsen

Elisa Maria Ydesen